Skuffet Teitur: Asbjørn har løjet over for mig

Teitur anså Asbjørn som en ven og forventede derfor et ærligt svar, da han spurgte ham ind til forholdet til Christel.

Af Lærke Stræde - 25. januar 2021 kl. 13:02

Christel Trubka og Asbjørn Nielsen har set en del til hinanden, efter at Asbjørn gik fra sin kæreste, Lærke Wadmann, som han forelskede sig i under ‘Ex on the Beach’.

Bruddet faldt ikke i god jord hos Lærke, som anklager Asbjørn for at have været hende utro med Christel, mens de stadig var kærester. Det benægter Christel og Asbjørn dog begge.

LÆS OGSÅ: Rikke i tårer: Jeg håber på kærlighed

Nu vælger Christels ekskæreste, realitystjernen Teitur Skoubo, også at kommentere på sagen. Han anså nemlig Asbjørn for at være en af hans venner, og venner lyver ikke over for hinanden.

– Jeg havde det virkelig sjovt i hans selskab og anså ham som en god ven. Det eneste, jeg er skuffet over, er, at han valgte at lyve, da jeg spurgte ind til, om rygterne passede om dem, fortæller Teitur til Realityportalen og understreger:

– Vi har ikke noget forhold til hinanden i dag.

LÆS OGSÅ: Lærke nyder singlelivet: Jeg har det så godt

Christel og Teitur taler ikke sammen

Teitur og Christel blev kærester i januar 2020 og gik fra hinanden i oktober samme år efter at have testet deres forhold i ‘Singletown’. De sluttede det på god fod og fortsatte med at tale sammen, efter de var flyttet fra hinanden. Det har dog ændret sig nu.

– I dag har jeg ikke noget forhold til Christel overhovedet, lyder det fra Teitur, som understreger, at det ikke er fordi, at han har et problem med, at Christel ses med nogen.

– Det har jeg det sgu fint med. Det påvirker mig ikke, siger han.

LÆS OGSÅ: Realitypar jubler: Vi er blevet forældre

Christel og Teitur var kærester fra januar 2020 til oktober 2020 (Foto: Rikke Lynge)

LÆS OGSÅ: Tabita afslører: Derfor måtte jeg ikke drikke i ‘Ex on the Beach’

Asbjørn: Jeg har ikke løjet

Christel og Asbjørn mangler stadig at bekræfte, om det er et romantisk eller venskabeligt forhold, de har. Det er ingen hemmelighed, at de tilbringer meget tid sammen og bliver gladere for hinanden, som dagene går, men hvad der reelt foregår bag lås og slå, vil de endnu ikke kommentere på.

Dog vil Asbjørn gerne understrege, at han på intet tidspunkt har løjet over for Teitur.

– Dengang Teitur skrev til mig, tilbage i december, spurgte han mig, om jeg havde noget med Christel, hvilket jeg svarede nej til, fordi det var sandheden. Hvornår har en biograftur været ulovlig? Jeg har bestemt ikke løjet over for Teitur, slår Asbjørn fast overfor realityportalen.

LÆS OGSÅ: Bekymret Ibi: Spørgsmålet er, om det bider os i røven

LÆS OGSÅ: Robin taler ud: Derfor tager jeg afstand fra realitymiljøet