Teitur afslører: Så mange penge har jeg brugt af min 'Paradise'-præmie

'Paradise'-vinderen Teitur har ikke holdt igen med at bruge penge, siden han vandt 300.000 i TV3-programmet.

For et par måneder siden blev Teitur hele 300.000 kroner rigere efter at have festet, fået venner for livet – og selvfølgelig gennemskuet det taktiske spil på ‘Paradise Hotel’ i Mexico. Finaleafsnittet rullede over skærmen den 18. juli, og herefter fik Teitur udbetalt sine penge. 

Han kunne efterfølgende fortælle til Realityportalen.dk, hvad han havde planer om at bruge pengene på:

- Jeg skal rejse, feste, hygge mig og have det super fedt. Jeg er typen, der tager livet, som det kommer. Jeg har dog ikke tænkt mig at bruge alt med det samme, men jeg har tænkt mig at leve et fedt liv og have det godt. Hvis jeg finder en fornuftig investering, kan det da godt være, at jeg bruger dem på det, men som udgangspunkt skal jeg bare have et nice liv og fyre den af, afslørede han til Realityportalen,dk og tilføjede, at han også havde tænkt at invitere Anne, som han vandt 'Paradise' med, ud på en rejse.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Teitur: Derfor er jeg med i ‘For lækker til love’

LÆS OGSÅ: UHH! ‘For lækker til love’-babe optager nyt TV3-program

Nu er der gået to måneder, siden Teitur fik sin penge, og allerede nu har en del af dem fået ben at gå på:

- Jeg har ikke brugt hele min præmie, men jeg har brugt virkelig mange. Jeg har nok brugt 80-90.000 kroner, men der er jo også kun gået to måneder, siden jeg fik pengene, så jeg har brugt mange penge. Meget af det er gået på fest, farver og byen. Derudover har jeg købt ny computer, AirPods og været lidt ude at rejse. Blandt andet har jeg været i Tyrkiet og på musikfestivalen Tomorrowland, fortæller han og fortsætter:

- Jeg skal også bruge flere penge på at rejse, blandt andet skal jeg have Anne med på en rejse mere. Vi har jo allerede været i Tyrkiet sammen, men vi skal holde jul sammen på Færøerne med min familie, og så tager vi til New York og fejrer nytår sammen bagefter. Vi er bedste venner og snakker sammen hver dag, så det bliver rigtig hyggeligt.

I øjeblikket er Teitur aktuel i 'For lækker til love' på Viafree.

LÆS OGSÅ: Realityhunk starter nyt job med at tæske chefen

LÆS OGSÅ: Realitybabe dropper botox: Ikke til at kende