'Teen Mom'-stjerne bekræfter: Tog på afvænning dagen efter sit bryllup

Det er slut med at benægte for 'Teen Mom'-deltageren.

Der har været skrevet meget om Ryan Edwards i den seneste tid. 'Teen Mom OG'-deltageren, der har sønnen Bentley med ekskæresten Maci Bookout, er flere gange blevet beskyldt for at være påvirket af stoffer under optagelser til MTV-serien, og på det seneste har flere medier skrevet, at han var taget på afvænning.

Ryan Edwards selv har længe afvist alle beskyldninger om et stofmisbrug, men nu bekræfter han turen på afvænning. Det sker i en udtalelse til US Weekly, der skriver, at det skete den 16. maj - dagen efter han giftede sig med sin nye kæreste, Mackenzie Standifer.

- For lidt mere end 30 dage siden tog jeg beslutningen om at lade mig indskrive på en afvænningsklinik. Nu er jeg hjemme igen og har det godt, og mit liv kunne ikke være bedre. Det havde ikke været muligt uden støtte fra min kone og mine forældre. Tak for alle jeres hilsener, siger han til mediet.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Farrahs kæreste: Hun er gravid

Dramatisk sæsonafslutning

Indrømmelsen kommer efter en dramatisk sæsonafslutning af 'Teen Mom OG' - en sæson, hvor Ryan Edwards' misbrug har været i stor fokus. Og i sæsonens sidste afsnit kunne det ikke længere skjules.

Ryan Edwards og Mackenzie Standifer besluttede sig for at blive gift, men parret var nær aldrig nået derhen. Flere gange var Ryan tæt på at falde i søvn bag rattet, og han kæmpede tydeligvis for at bevare bevidstheden. Og efter at have givet skylden på solen, ville hans kommende kone ikke høre på flere undskyldninger.

SE BILLEDET: Diddes nye kæreste står frem

-Har du taget Xanax (et beroligende middel, der primært er beregnet til angst og søvnbesvær, red.) igen? Det har du, rasede hun, selv om Ryan fortsatte med at benægte og endda sværgede på sønnen Bentleys liv.

Men da kameraerne slukkede, blev Ryan Edwards altså overbevist om, at han havde et problem, og dagen efter brylluppet tog han på afvænning.

LÆS OGSÅ: Gravide Louise Brylle: Vi var så tæt på at give op

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-par kæmper for forholdet i nyt tv-program

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.