Foto: All Over
Foto: All Over

'Teen Mom'-Jenelle deler ud af dagbøgerne

Jenelle Evans er snart klar med en ny bog, og den unge mor har tænkt sig at dele ud af sin barndom.

Jenelle Evans har oplevet meget i sit korte liv, og den 23-årige 'Teen Mom'-stjerne planlægger derfor at fortælle om det i en ny bog. Det afslørede hun tidligere i år, men nu har den unge mor løfter sløret yderligere for, hvad bogen vil indeholde.

- Det kommer i bund og grund til at være en selvbiografi om mit liv, og jeg har tænkt mig at inkludere ti af mine dagbøger fra min barndom, fortæller Jenelle til OK!

Dermed tyder det altså på, at læserne får et nærmere indblik i Jenelles barndom med moren Barbara, som hun har haft et noget turbulent forhold til. Derudover forventes det, at hun har tænkt sig at afsløre ting om sit liv, som man ikke har fået lov til at se i MTV-programmet.

Den unge mor har tilbragt mange nætter i fængsel efter diverse episoder - senest tidligere på sommeren, da hun kastede et glas på eks-kæresten Nathans nye kæreste.

Se flere billeder af Jenelle Evans i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-kæreste taget på fersk gerning: Én gang utro, altid utro

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne anholdt for overfald

LÆS OGSÅ: ‘Teen mom’-Jenelle anholdt: Bankede kæresten

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.