'Teen Mom'-ansat overnattede hos Farrah: Det endte med fyring

Det kostede en 'Teen Mom OG'-tilrettelægger jobbet, at hun kom lidt for tæt på Farrah Abraham.

En ny sæson af 'Teen Mom OG' havde søndag premiere på dansk tv, og her kunne den skarpe seer notere sig, at Heather Walsh ikke var at finde. Tilrettelæggeren, der har stået for Farrah Abraham og Amber Portwood, er ellers blevet et kendt ansigt og har medvirket meget i serien, siden man tog beslutningen om at vise produktionsholdet i forbindelse med optagelserne.

I USA, hvor sæsonen er flere afsnit henne, har man også bemærket tilrettelæggerens fravær. Og det velinformerede sladdermedie The Ashey kan nu afsløre, hvorfor Heather Walsh ikke længere er med, og at hun ikke kommer tilbage. Hun er nemlig blevet fyret.

- De (MTV, red.) fandt ud af, at hun ofte overnattede i Farrahs hus, og det er ikke tilladt. De vil gerne have, at produktionen har et godt forhold til deltagerne, men der er visse regler, der siger, hvad man må og ikke må gøre med deltagerne, siger en kilde til mediet.

Heather Walsh har været tilrettelægger for både Farrah Abraham og Amber Portwood. (Foto: MTV)
Heather Walsh har været tilrettelægger for både Farrah Abraham og Amber Portwood. (Foto: MTV)

- Tilrettelæggerne har det med at komme virkelig tæt på deltagerne, fordi de tilbringer så meget tid siden. Men der er nødt til at være en grænse for at bevare et professionelt forhold til hinanden, fortsætter kilden.

Mediet slår fast, at der ikke skulle være foregået noget seksuelt eller andet mellem Heather og Farrah under de omtalte overnatninger. Det handler ganske enkelt bare om, at hun har overtrådt grænsen mellem tilrettelægger og veninde - og det kostede hende altså jobbet.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Farrah tvinger filmholdet til at leje toiletter

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast: ‘Teen Mom’-stjerne single igen

Nyt projekt

Men selv om Heather Walsh altså ikke længere kommer til at være en del af 'Teen Mom', så betyder det ikke, at hende og Farrah Abraham ikke længere skal lave ting sammen. Det tyder nemlig på, at de to har gang i noget nyt sammen.

- Se, hvem der er tilbage. Nyt projekt, skrev Farrah Abraham sidste måned på Instagram til et billede af hende og Heather, hvor hun også tilknyttede hashtags som 'familie' og 'bedste tilrettelægger'.

Det vides ikke, hvilket projekt de to har gang i. Men når Farrah Abraham er med, så er der ret gode chancer for, at det ender med at skabe både debat og drama.

Guess whose back ! #Family New Project ?????? #bestproducer #nyc

Et opslag delt af Farrah Abraham (@farrah__abraham) den 5. Apr 2017 kl. 6:44 PDT

LÆS OGSÅ: Farrah droppet i ny ‘Teen Mom OG’-trailer

Se videoen af det dramatiske ‘Teen Mom’-slagsmål

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.