'X Factor'-Nikoline taler ud om sammenbrud

Nikoline troede, hun skulle besvime, da hendes krop pludselig blev lammet midt i 'X Factor'-finalen. Det var også en voldsom oplevelse for Lise Rønne og Oh Land, der begge hjalp Nikoline med at komme til sig selv igen.

Under sin første sang i årets 'X Factor'-finale gik deltageren Nikoline Steen Kristensen, 17, pludselig kold på scenen.

- Jeg ved virkelig ikke, hvad der skete. Jeg var egentligt ret klar ude bagved, jeg skulle bare ind og have en fest. Men så går jeg igang, og så er det som om, jeg bare fryser helt. Mit blik blev helt tomt, og jeg troede seriøst, jeg skulle til at besvime. Det var lidt en ud af kroppen-oplevelse. Jeg har aldrig prøvet det før, forklarede Nikoline efterfølgende til HER&NU om den ubehagelige oplevelse.

Tårerne pressede sig på hos Nikoline, der mistede kontakten til sin krop midt på 'X Factor'-scenen

En producer var hurtigt oppe hos Nikoline Steen Kristensen, da hun gik kold midt i sin finalesang (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
En producer var hurtigt oppe hos Nikoline Steen Kristensen, da hun gik kold midt i sin finalesang (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Derfor gik Simon og Marcus glip af stemmer i 'X Factor'

Pludselig ude bagved

Heldigvis var der straks hjælp at hente, ikke mindst hos Nikolines mentor Oh Land, der hurtigt fik eskorteret Nikoline ud og talt hende til ro.

- Så var jeg pludselig ude bagved, og de var enormt gode til at hjælpe mig og fik talt det ned og sagde, at det kan ske for alle. Der var ikke noget stress. Det betød ret meget. Heldigvis kom jeg tilbage og fik ild i ukulelen og kom op og flyve i gyngen, forklarede Nikoline, der formåede at nyde resten af sin optræden.

Der var masser af fyrværkeri og en flyvende gynge, da Nikoline gennemførte sit andet forsøg på sin finalesang

Nikolines ukulele fik dommer Martin Jensens accept, da der pludselig kom fyrværkeri ud af den (Foto: Lasse Lagoni)
Nikolines ukulele fik dommer Martin Jensens accept, da der pludselig kom fyrværkeri ud af den (Foto: Lasse Lagoni)

SE BILLEDERNE: Så VILD var efterfesten i 'X Factor'

Til daglig bor Nikoline Steen Kristensen i vestjyske Sørvad og læser HF. Efterfølgende er planen at rejse ud i verden og hjælpe andre. Derefter kommer drømmen om at blive børnevært, og hertil er musikalske indslag også meget velkomne hos det 17-årige sangtalent.

Oh Land: Hun var tjekket helt ud

Nikolines mentor Oh Land fik eskorteret sin deltager ud bag scenen, da hun opdagede, at den var helt gal.

- Først skal jeg lige opfange, om der er noget galt med tracket eller hvad, det er, der foregår, og så går det op for mig, at hun er bare gået kold, hun er tjekket helt ud. Og der måtte jeg løbe op til hende og hjælpe hende med at få kontakt til nuet igen. Hun var helt ude af sin krop, forklarede Oh Land efterfølgende til HER&NU.

Oh Land eskorterede Nikoline ned af scenen og efter en peptalk var hun hurtigt klar igen

Nikoline måtte eskorteres ud af sin dommer Oh Land, da hun var gået helt kold (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Nikoline måtte eskorteres ud af sin dommer Oh Land, da hun var gået helt kold (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

LÆS OGSÅ: LISTE: 'X Factor'-vindere gennem tiden

Oh Land har aldrig selv prøvet at gå kold på en scene på den måde, men hun forklarede, at hun jo også er kommet mere gradvis ind i at optræde foran et stort publikum.

Lise Rønne: Voldsom oplevelse

Vært Lise Rønne indså straks, at den var gal og skyndte sig op til en lammet Nikoline.

- Jeg oplevede det helt klart som lidt voldsomt, fortalte Lise Rønne efterfølgende ærligt til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Vender Lise Rønne tilbage til 'X Factor'?  

Den erfarne vært opdagede hurtigt situationens alvor og gav straks et kram til den rystede Nikoline, før hun kaldte hendes dommer op til at ekskortere hende ud.

- Det var jo i virkeligheden ikke en situation, hvor jeg skulle mærke særligt meget efter, det var ikke min opgave, min opgave var jo ligesom at styre båden. Så på den måde var det ligesom det gear, jeg gik i: Nemlig, at nu finder vi lige ud af, hvordan vi styrer den, indtil hun har trukket vejret og er klar igen, forklarede Lise.

Lise måtte smide talepapirerne og trække tiden ved at tale med de tidligere liveshowsdeltagere

Lise Rønne tænkte hurtigt og var glad for at kunne udnytte ventetiden til at høre fra de tidligere deltagere i 'X Factor'-finalen (Foto: Lasse Lagoni)
Lise Rønne tænkte hurtigt og var glad for at kunne udnytte ventetiden til at høre fra de tidligere deltagere i 'X Factor'-finalen (Foto: Lasse Lagoni)

LÆS OGSÅ: Her er alle 'X Factor'-skandalerne

En fin lille gave

Her blev løsningen som bekendt at tale med nogle af de tidligere liveshowsdeltagere, og det var værtinden Lise Rønne faktisk glad for, der blev plads til.

- Jeg tror, der sidder rigtigt mange derhjemme og føler, de har en relation til de her deltagere og pludselig forsvinder de ud af programmet. Så på den måde tænkte jeg, at så var det måske en meget fin lille gave at få lov at høre, hvordan de har haft det siden. På en eller anden måde følte jeg, at det passede rigtig godt ind i en finale, forklarede hun.

Nikoline fik et stort kram af veninden og meddeltageren Lucca, da hun kom af scenen fra sin optræden

Veninden og meddeltageren Lucca gav Nikoline et stort kram, efter hun var kommet igennem sin første finalesang (Foto: Lasse Lagoni)
Veninden og meddeltageren Lucca gav Nikoline et stort kram, efter hun var kommet igennem sin første finalesang (Foto: Lasse Lagoni)

LÆS OGSÅ: Brutal kamp: Lise Rønne beskytter Sofie Linde