Talent-dommere får tæsk af 14-årige

TV 2s dokumentarserie ‘Årgang 0’ er stadig seernes favorit, og den indtager pladsen som ugens mest sete program på kanalen.

Af Louise Vilsbøl - 13. januar 2015 kl. 10:30

Traditionen tro er TV 2s populære dokumentarserie ‘Årgang 0’ en sikker favorit hos seerne. Således strøg sæsonens premiere direkte ind på førstepladsen over de mest sete programmer på kanalen i sidste uge med hele 1.044.000 seere.
De fire populære børn, som efterhånden ikke længere er børn, Emma, Rachel, Stephanie og Christian slog altså de fire talent-dommere Jarl Friis-Mikkelsen, Peter Frödin, Cecilie Lassen og TopGun. ‘Danmark har talent’ indtog nemlig andenpladsen med 866.000 seere, og TV 2 trak altså flere seere til skærmen tirsdag aften end lørdag aften.
Selvom de 14-årige hovedpersoner i ‘Årgang 0’ blev ugens største hit på TV 2, så kan de altså ikke slå Blachman, Lina og Remee. ‘X Factor’ formåede at fastholde seerne fra premieren og blev ugens mest sete program på alle kanaler med 1.600.000 seere.
LÆS OGSÅ: GALLERI: Se ‘Årgang 0’-børnene som små
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanies mor skal skilles igen
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-børnene: Pisse irriterende at være på tv
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.