Taknemmelig Preben Kristensen: Genåbner med et brag

Med mundbind, håndsprit og ugentlig coronatest genåbner Det Ny Teater med opsætningen af ‘Oliver’.

Af Lotte Hjarnø - 26. september 2020 kl. 19:52

De fleste teatre verden over træder varsomt for tiden, når det gælder genåbning og nye dyre opsætninger. Det er dog ikke tilfældet på Det Ny Teater i København, hvor direktør Niels-Bo Valbo har valgt at genåbne med pragtopsætningen ‘Oliver’, som er baseret på Charles Dickens’ ‘Oliver Twist’.

Selvom de blå mundbind dækkede for de mange smil ved premieren, var det tydeligt at mærke, at alle var lykkelige over at være tilbage for første gang efter nedlukningen.

– Vi skylder vores direktør her på teateret en kæmpe tak. Tænk, at han har haft mod til at kaste sig ud i sådan en stor og omkostningsfuld opsætning i disse tider. Det er jo næsten uforståeligt, men det er også rigtigt vigtigt for, at den levende underholdning kan overleve, sagde en taknemlig, kostumeklædt Preben Kristensen, 67.

LÆS OGSÅ: Allerførste møde med lillesøster: Derfor reagerede Alba sådan

Coronasikret forestilling

Teateret har i forbindelse med genåbningen taget mange forbehold. Udover sprit og mundbind er skuespillerne blevet testet ugentligt for covid-19, og salget af billetter er blevet skåret ned til det halve.

Men til trods for det mindre publikum var grinene mange og klapsalverne høje, og det var mange af skuespillerne glade for.

Man kan opleve forestillingen frem til den 6. december 2020.

LÆS OGSÅ: Silas åbner op om sidste års medvirken i ‘Vild med dans’: Jeg modtog dødstrusler

LÆS OGSÅ: Løkkes rørende tak til familien: Hårdt for børnene

Læs mere om