Tæskelækker sangerinde: Sådan får jeg min figur

Sangerinden Fergie, der er kendt fra gruppen Black Eyed Peas, afslører i et interview, hvad hun gør for at få sin veltrænede, kurvede krop.

Af Newspaq - 11. marts 2015 kl. 19:20

Hun imponerer på scenen med sin voluminøse vokal, hårdtslående attitude og kurvede krop. Og nu røber sangerinden Fergie, der er kendt som det kvindelige medlem af gruppen Black Eyed Peas, hvordan hun former sit smækre hylster.
– Jeg bruger løbebånd, ellipsetræner, cykel og dans – hold det interessant, fortæller den 39-årige sangerinde med det borgerlige navn Stacy Ann Ferguson til E! News.
LÆS OGSÅ: Kendt sangerinde bliver mobbet med sin vægt
Gør træningen spændende

Hun gør det altså godt, hende Fergie. (Foto: Bulls)

Hun gør det altså godt, hende Fergie. (Foto: Bulls)


De mange forskellige typer træningsmetoder anbefaler den kurvede sangerinde for at bevare motivationen og holde trit med træningen, når kalorierne fra hendes elskede sandwich skal brændes af.
– Find dit lokale fitnesscenter og prøv nogle forskellige hold. Det gør træningen spændende, og man lærer nye bevægelser, lyder rådet fra Fergie, der tilføjer
– Man opfanger slet ikke, at man træner, fordi man er så fokuseret på at lave øvelserne rigtigt. Men man skal have fuld kontrol over sine muskler, så det får dig til at svede, siger Fergie.
Sangerinden blev i 2013 mor for første gang med sønnen Axl, som hun har fået med sin mand, skuespilleren Josh Duhamel. Og det har krævet masser af svedende timer at genfinde topformen.
– Jeg prioriterede, at Axl kom i første række, men jeg kom langsomt, men sikkert tilbage.
LÆS OGSÅ: HOT STUFF: Tina Maria i video for Gina Tricot
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.