Suzanne Bjerrehuus tilbage i rampelyset: Jeg er dybt nervøs

Både far og farmor er taget til 'Vild med dans' for at heppe på Oscar.

For første gang i et år har Suzanne Bjerrehuus indfundet sig på en rød løber, denne gang sammen med sin søn Oliver Bjerrehuus.

- Det er mere det, at jeg taler dårligt, jeg går til taleundervisning. Men jeg har det godt, jeg er helt rask, det er bare en gammel stråleskade for mange år siden, forklarer Suzanne om, hvorfor hun har holdt sig fra rampelyset på grund af følgevirkningerne fra en kræftbehandling.

Også Oliver Bjerrehuus var glad for at få mor med ud i rampelyset igen.

- Det er rigtig stort. Jeg bliver meget rørt over, hun gider hænge med mig, fortalte Oliver.

LÆS OGSÅ: Oscar Bjerrehuus håber på Suzanne: Jeg danser for farmor

"Det var skønt at vise hende"

For i aften kunne Suzanne ikke holde sig væk, da hun sammen med sønnike Oliver Bjerrehuus tog til 'Vild med dans' for at bakke sit barnebarn, Oscar Bjerrehuus, op, som hun troligt har fulgt på skærmen.

Far og farmor Bjerrehuus var meget stolte af Oscar til 'Vild med dans' program seks (Foto: Henrik R. Petersen)
Far og farmor Bjerrehuus var meget stolte af Oscar til 'Vild med dans' program seks (Foto: Henrik R. Petersen)

- Jeg har lige stået og krammet Oscar, han kom ud i badekåbe, og jeg glæder mig meget, fortalte Suzanne på den røde løber forud for dansene.

- Jeg er dybt nervøs, men jeg håber, han går videre, fortalte den engagerede farmor.

Heldigvis fik hun ret, da Oscar blev sikret endnu to uger i 'Vild med dans' senere på aften, hvilket han var stolt over at kunne have sin farmor med til at opleve.

- Det var så dejligt. Hun har haft nogle komplikationer med sygdom og så videre, så det at se hende her, det var rigtig dejligt, det var skønt at vise hende, fortalte Oscar til Realityportalen efter showet.

Suzanne havde da også sørget for en ekstra stemme til Oscar, da hun havde både hans og sin egen mobil klar til at stemme i studiet.

LÆS OGSÅ: Lea Kessler forvist til kælderen under ‘Vild med dans’

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus afslører: Gunnvør og jeg taler sammen igen