Sussi og Leo snydt for formue

Sussi røg lige i fælden, og det er stadig ikke sikkert, at parret får alle pengene igen.

Smilene er stadigvæk noget anstrengte i det nordjyske hos den ellers så livsglade duo Sussi & Leo. For et par uger siden blev Sussi ringet op af en mand, som sagde, at han var fra SKAT og ville have Sussi til at godkende en tilbagebetaling af skat.

LÆS OGSÅ: Derfor flytter Kronprinsparrets børn til udlandet

Og selvom Sussi ellers er et rationelt og fornuftigt menneske, så lykkedes det alligevel svindleren at få endes personlige oplysninger og hæve 100.000 kroner fra parrets private konto. Det opdagede de en halv time efter, da tjekkede deres netbank.

– Vores bank gør, hvad de kan. De har fået fat i de 38.000 kroner, og dem har vi fået hjem. Nu arbejder de videre på, at vi kan få flere hjem. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det lige er 38.000 kroner. Det er et sjovt beløb, for der blev jo overført 100.000 kroner til Danske Bank, og det er dem, som er i gang med at se, om de kan stoppe det. Hvis vi skal have flere penge tilbage, så skal svindlerne jo enten stoppes, eller også så skal forsikringen betale resten. De er også inde over, fortæller Sussi, som stadig er gal på sig selv over, at hun røg i fælden.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-regnbuefamilie: Vi skal ikke bo sammen

– Han var i hvert fald dansker, ham jeg snakkede med. Det lød meget sandsynligt, at han kom fra Skattevæsenet. Men her bagefter, når jeg tænker tilbage på det, så tænker jeg: ”For hunnen da, jeg har jo aldrig før skullet godkende, at jeg skulle have penge tilbage”. Det er jo bare kommet automatisk. Jeg blev lige så glad for, at vi skulle have penge tilbage, siger Sussi. 

LÆS OGSÅ: Paradisoers fede ferie: Fest endte med regning på 40.000 kroner