Foto: SBS Discovery
Foto: SBS Discovery

Sugar: Knaldperlen erstatter min mor i Thailand

At rejse uden sine forældre for første gang kan være meget grænseoverskridende. Heldigvis for ’Sugar’ har hun kæresten ’Knaldperlen’ med til at give hende tryghed.

For den 24-årige Kia ’Sugar’ Søndergreen var turen til Thailand med de andre konger  den første rejse uden forældrene. Det var en skræmmende oplevelse for hende.

- Jeg fik faktisk lidt ondt i maven, inden vi skulle af sted, fordi jeg lige pludselig for første gang skulle ud af Danmark uden mine forældre. Samtidig var det første gang med venner OG en kæreste. Det var virkelig en stor mundfuld!, fortæller Kia til Realityportalen.dk

- Det, at Walid var med, var virkelig en tryghed for mig. Så fik jeg ligesom trygheden fra ham i stedet for fra min mor. Det ved jeg også, at min mor var rigtig tryg ved. Hun ser mig jo stadig som en 13-årig, supplerer hun.

LÆS OGSÅ: Kia og Knaldperlen: Vores forhold blev udfordret i Thailand

Min mor er min bedste ven

Det var ikke kun for Kia, at det var hårdt at rejse til Thailand. Også for hendes forældre var det en meget uvant situation.

- Min mor og far syntes, at det var den vildeste oplevelse, at jeg skulle af sted! Jeg er meget mors pige, og vi føler egentlig begge lidt, at min mor skal være ved min side hele tiden. Faktisk begyndte jeg at græde, da jeg skulle sige farvel til hende i lufthavnen – og min mor fik tårer i øjnene, fortæller den blonde konge.

Den 24-årige konge mener dog også, at man lærte meget af at være af sted uden sine forældre. Her opdagede hun nye ting om sig selv, som hun ikke mener, man ser på samme måde, når ens mor sidder med en løftet pegefinger hele tiden.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Knaldperlen taler ud om fremtiden med Kia

Vil opleve verden

’Sugar’ har efter Thailand fået smag for den store vide verden og drømmer om at opleve meget mere. Hun mener dog, at det er vigtigt at være forberedt på det land, som man besøger.

- Det er vigtigt at opleve noget, mens man kan. Jeg vil meget gerne til USA, fordi det er så anderledes. De har høje bygninger, og i Danmark har vi små bygninger. Og de snakker også rigtig sjovt, griner ’Sugar’.

- Jeg har dog lært, at det er vigtigt at være forberedt på det land, som man besøger. Jeg havde slet ikke forberedt mig på Thailand, og det gjorde, at jeg slet ikke vidste, hvad for noget mad som de for eksempel havde. Det er også en god ide lige at orientere sig om, hvor varmt det er og sådan noget - skal man have lange bukser eller bikini med?

'Sugar' vil i fremtiden stadig tage på ferie med sine forældre. Hun vil dog også finde tid til rejser med Knaldperlen.

- Jeg skal ud og opleve noget mere med Walid. Vi skal ud og have nogle ferier alene og også ud at opleve noget med vores børn. Når vi altså får nogen, slutter en grinende Kia.

LÆS OGSÅ: Skal Knaldperlen være far?

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.