Succesfulde Jim Lyngvild: Folkelig fortæller

Jim Lyngvild er aktuel sin første selvstændige særudstilling på Holmegaard Værk.

Designer, forfatter og iværksætter. Jim Lyngvilds CV er efterhånden langt, og netop nu er han aktuel med sin første selvstændige særudstilling 'Jim Lyngvild - SOLO' på Holmegaard Værk. En udstilling, der består af alt fra overdådige kjoler, unikasmykker og skulpturer til en tre meter høj buste af dronning Margrethe.

- Jeg laver en kunstudstilling, men jeg vil ikke kalde mig selv kunstner. Jeg er historiefortæller, og hvor jeg før har brugt skriften til formidling, bruger jeg nu også et kamera til mine iscenesættelser. At besøge min udstilling vil være som at træde ind i mit univers. Ind i min hjerne, forklarer det 42-årige multitalent, der har arbejdet på udstillingen gennem det seneste år.

LÆS OGSÅ: WHAT! To deltagere taget i snyd: Smidt ud af realityprogram

Mange af Jims kreative processer foregår i hjemmet. Spisestuen bliver brugt til både at tegne, male, sy og tænke nyt, mens en stor sal i huset bliver brugt som fotostudie (Foto: Peter Hauerbach)
Mange af Jims kreative processer foregår i hjemmet. Spisestuen bliver brugt til både at tegne, male, sy og tænke nyt, mens en stor sal i huset bliver brugt som fotostudie (Foto: Peter Hauerbach)

Og lige præcis hans hjerne holder sjældent fri.

- Folk spørger mig tit, hvordan jeg får ideerne. Mit største problem er, hvordan jeg holder dem væk. Det er faktisk, når jeg ikke tænker tanker eller får ideer, at jeg bliver stresset, fortæller Jim, hvis kreativitet også har resulteret i Bryggeriet Frejdahl, skønhedsserien Raunsborg Nordic og 28 bogudgivelser.

LÆS OGSÅ: Kendispar chokerer: Derfor sover vi ikke sammen

Jim har været med til at bygge sit imponerende hus på Fyn.– Jeg elsker at prøve noget nyt. At komme på dybt vand. For så gør jeg mig altid meget umage (Foto: Peter Hauerbach)
Jim har været med til at bygge sit imponerende hus på Fyn.– Jeg elsker at prøve noget nyt. At komme på dybt vand. For så gør jeg mig altid meget umage (Foto: Peter Hauerbach)

Lige nu er det dog arbejdet med flere forskellige udstillinger, der tager det meste af historiefortællerens tid. Hans mål er at inspirere andre, og han er ærlig om, hvad der også driver ham.

- Jeg har brug for anerkendelse. Jeg elsker at få det der lille klap på skulderen. Det tror jeg måske, at alle mennesker gør, men det er ikke alle, der tør indrømme det, lyder det fra Jim.

LÆS OGSÅ: CHOK! Realitybabe indlagt: Komplikationer med hjertet

Her sidder Jim foran et af sine værker, der har modeskaberen Erik Brandt, 77, som motiv (Foto: Peter Hauerbach)
Her sidder Jim foran et af sine værker, der har modeskaberen Erik Brandt, 77, som motiv (Foto: Peter Hauerbach)

Stærk i troen

Den succes, han oplever nu, kan han langt hen ad vejen takke sig selv for, men han takker også dagligt de nordiske guder. Igennem mange år har han nemlig været udøvende asatroende.

- Det er i mit liv hver evig eneste dag. Jeg siger altid tak for de gaver, jeg får. På mit lår står der i runer: ”giv guderne æren”. Jeg gør alting for deres skyld, og derfor giver jeg dem også takken, forklarer Jim, for hvem det betyder utroligt meget altid at holde benene solidt plantet på jorden.

LÆS OGSÅ: Carsten Bjørnlunds store interesse: Sprognørd

Jims mand, Morten, har de seneste år stået for al økonomien og praktikken i Jims virksomhed. – Det har virkelig været en gave at finde ud af, hvor dygtig han er, og hvor stor en respekt jeg har for ham, også arbejdsmæssigt, forklarer Jim (Foto: Peter Hauerbach)

Privat har han i snart 20 år dannet par med Morten Paulsen, og sammen bor de i imponerende omgivelser på den fynske vikingeborg Ravnsborg, som Jims kreative hjerne og hænder selv har designet, bygget og til slut indrettet. Et liv der er meget fjernt fra hans opvækst under trange kår med en enlig mor og fire søskende.

- Jeg tager selv del i alle processer i forbindelse med mit arbejde. Jeg skal ikke have andre til at gøre et stykke arbejde, som jeg sagtens selv kunne gøre. Det er en ydmyghed, jeg har i mig, og det er helt sikkert noget, jeg har med mig fra min opvækst, slår Jim fast.

LÆS OGSÅ: Johannes Møllehave er død

LÆS OGSÅ: Bubbers eks raser mod elskerinden: Hun ville have mit liv