Stor 'Paradise Hotel'-stjerne med i 'Ex on the Beach'

Den garvede reality-deltager har en plan med sin deltagelse i 'Ex on the Beach'.

Fra i dag kan man følge med i den helt nye sæson 'Ex on the Beach', og her er der allerede fra begyndelsen en yderst velkendt reality-stjerne, der tjekker ind i villaen. Det er den 26-årige Teitur Skoubo, der i 2019 vandt 'Paradise Hotel' sammen med sin partner Anne Plejdrup.

Siden har han også deltaget i 'Singletown', og med 'Ex on the Beach' tilføjer Teitur nu endnu et program til CV'et.

LÆS OGSÅ: Sarah og Türker snydt: Det er en katastrofe!

- Jeg mangler et rent fest, sjov og ballade-program, hvor der ikke er noget på spil, og som ikke handler om, at du kan vinde noget, men hvor det kun handler om, at jeg skal være mig selv og give den fuldt gas. Det føler jeg, at jeg kan med 'Ex' ved bare at vise, hvem Teitur er uden at have et filter på og uden, at jeg skal tage hensyn til andre, fortæller han til Realityportalen.

Faktisk var det allerede på tale, at Teitur skulle deltage i 'Ex on the Beach', da sæson 3 og 4 blev optaget, men på daværende tidspunkt var han stadig bundet af sin kontrakt med TV3.

LÆS OGSÅ: Janni Ree efter operation: Frygter, det er kræft

'Paradise'-vinderen ser sig selv som en freelancer, når det gælder deltagelsen i forskellige tv-programmer, og han er nu et sted i livet, hvor 'Ex on the Beach' passer rigtig godt ind i planerne. Han blev kontaktet af Metronome, der producerer programmet, og sammen fik de lavet en aftale, så Teitur kan få det hele til at gå op med sit arbejde som online coach, som også tager meget af hans tid.

En kæreste i villaen

Som bekendt gik Teiturs forhold med Christel Trubka i stykker i 2020, hvorefter han havde et kort forhold til en pige på Færøerne.

Artiklen fortsættes under billedet... 

Teitur Skoubo vandt 300.000 kroner i sæson 15 af 'Paradise Hotel', mens Anne Plejdrup vandt 0 kroner. (Foto: Anthon Unger)
Teitur Skoubo vandt 300.000 kroner i sæson 15 af 'Paradise Hotel', mens Anne Plejdrup vandt 0 kroner. (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Stine ked af det: Jeg modtager tarvelige beskeder

Nu har han ikke planer om at finde en ny kæreste i villaen på Gran Canaria.

- Jeg kommer ikke ind med den holdning, at jeg skal finde kærligheden, jeg vil helst finde en kæreste hjemme, så jeg ikke skal føle mig bundet dernede. Jeg elsker at lave tv og har savnet det så meget, jeg føler virkelig, at jeg har manglet noget i mit liv. Hver gang jeg får kamera på, synes jeg bare det er fedt, lyder det fra Teitur.

LÆS OGSÅ: CHOK! Kendispar skal skilles

Se klippet herunder. Se hele afsnittet på discovery+.