Stor gæld efter hashmisbrug: Shopper løs - og lader kæresten betale

Lene har hårdt brug for hjælp fra 'Luksusfælden', hvis hun skal blive gældfri i fremtiden.

34-årige Lene fra Vojens bor hos sin kæreste, Thomas. Da parret for to år siden mødte hinanden på den bar, hvor Lene arbejdede, var det to modsætninger, der blev kærester.

Med sig har hun en gæld på over 400.000 kroner, som hun ikke betaler en krone af på. En stor del af gælden stammer fra hendes vilde fortid med en ekskæreste, hvor de brugte de fleste af deres penge på hash.

- Jeg betaler ikke af, fordi jeg ikke rigtig kan overskue den situation, jeg er i nu, fortæller Lene til eksperterne i afsnittet, hvor hun også indrømmer, at Thomas før har betalt en del af hendes gæld.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager efter ENORM besparelse: Sådan går det i dag

Skjuler tøjkøb

Både Lenes fortid og hendes gæld står i skærende kontrast til Thomas’ organiserede liv, hvor der er totalt styr på gæld og regninger. Og selvom at parret nu bor sammen, så har hun stadig intet gjort ved sin gæld - til gengæld kører hun på økonomisk frihjul hos Thomas.

For i stedet for at afvikle på gælden, så bruger Lene sine penge på tøj, som hun klipper mærkerne af på for at skjule sine indkøb for Thomas. Og når hun ikke har flere penge, beder hun Thomas om hjælp, selvom at han i forvejen finansierer hendes bil.

Men hvis 'Luksusfældens' eksperter Kenneth Hansen og Carsten Linnemann hurtigst muligt skal kunne hjælpe Lene med at blive gældfri, så hun kan blive en del af parrets fælles drøm om at købe hus, så kræver det ikke kun, at Lene tager sig gevaldigt sammen.

Det kræver også Thomas’ hjælp. Men spørgsmålet er, om han vil det, efter at han har set, hvordan hun har misbrugt hans godhed og penge.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par raser efter deltagelse: Eksperterne er jo etisk uforsvarlige

Få svaret i aften klokken 20:00 på TV3 eller nu på Viaplay. Herunder kan du få et smugkig:

LÆS OGSÅ: Jan Swyrtz gør comeback i ‘Luksusfælden’: Derfor er han tilbage