Foto: Kanal 4/Janus Nielsen
Foto: Kanal 4/Janus Nielsen

Stolt Nadja rørt til tårer af sønnerne: Sebastian tager ansvar

Den unge mor er stolt af den måde, som Sebastian og Sakarias har tacklet Sakarias' sukkersyge.

Midt i fødselsdagsboller, kage og gaver måtte Nadja Kaagh og sønnen Sakarias forlade storebrors 13-års fødselsdag. Lægerne kunne konstatere, at den unge mors yngste søn har sukkersyge, og derfor har Sebastian den seneste tid styret skansen hjemme i privaten, mens resten af familien har været på sygehuset med Sakarias.

For nylig havde Sakarias orlov, og den dag benyttede familien selvfølgelig til at køre hjem til Sebastian. I det sekund de trådte ind af døren, gik det op for Nadja, at Sebastian er en stor dreng, som kan tage ansvar.

- Hjemme har vi jo den her super-fantastiske teenager, som er vokset fem centimeter og modnet mindst et par år, mens vi andre har været indlagt. Selvom han bliver "passet" af familie, så skal der ikke herske tvivl om, at han virkelig bærer en stor del af æren for, at alt har kunnet hænge sammen i den sidste kaotiske uges tid, skriver Nadja på Facebook og understreger:

- For helvede, hvor var jeg bare pisse stolt, da jeg kom hjem og så, at han både havde vasket og tørret tøj, alt var pænt, og hundene så harmoniske og glade ud.

LÆS OGSÅ: Portræt: Nadja er den mest erfarne unge mor

Farvel til børnetøjet

Med tårer i øjnene fik Sebastian det største kram i verden og selvfølgelig en tak, skriver Nadja.

- I min verden vil han jo altid være mors lille dreng. Men det er bestemt ikke en lille dreng, jeg har mere. Men en ansvarsfuld ung mand.

At Sebastian ikke længere er en lille dreng, fik Nadja yderligere bekræftet, da hende og Sebastian var ude for at købe nyt tøj til første skoledag. Sebastian er nemlig vokset ud af børneafdelingen i Tøjeksperten.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Nadja: Jeg er taknemmelig

Er klar til hverdagen

Den unge mor fortæller, at flere mener, familien er kommet hurtigt tilbage til hverdagen igen, men det har været en nødvendighed.

- Sakarias er Sakarias, præcis den samme Sakarias som han altid har været. Det vil på ingen måde gavne ham, at vi pakker ham ind i vat hjemme og på den måde viser ham, at han er syg. Han har brug for at få lov at være en rask, lille dreng, skriver Nadja og understreger, at de får ros af diabetesteamet.

Mens Sebastian og Nadja brugte tid på at shoppe tøj, var René og Sakarias taget hen i SFO'en for at hilse på kammeraterne og snakke med både lærere og pædagoger. En rigtig positiv oplevelse, understreger hun. Samtidig overbeviste en episode hende om, at familiens tilgang til sygdommen er den rette.

- Sakarias kom løbende med en muffin i hånden, ligesom alle de andre, til "eftermiddags-kaffen" i SFO'en. Han kom selvfølgelig med sin, fik den vejet og fik insulin for den. Jeg er hamrende stolt af, at han stadig tager det som en selvfølge, at han kan og skal spise præcis det samme som de andre børn. Jeg er simpelthen så glad for, at han ikke er nået at blive sukkerforskrækket i de par døgn, det tog mig at forstå, at han må spise præcis. som han plejer.

"Jeg synes faktisk slet ikke det skulle hedde sukkersyge, det skulle hellere hedde insulin-mangel!"Citat:...

Posted by Nadja Kaagh on 6. august 2015

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Nadja, Sakarias er i bedring, men folk er uvidende

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.