Stjerne indtager Cirkusrevyen

Efter mange år med Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl, præsenterer Cirkusrevyen helt nye kræfter næste sæson.

Af Henrik Nielsen - 29. juni 2022 kl. 15:05

Selv om sæsonen 2022 er i fuld gang, så er Cirkusrevyen allerede klar med holdet til sæsonen næste år.

LÆS OGSÅ: Frida B. og Philip forklarer ærgerlig snak

Artiklen fortsætter under videoen herunder.

Og 2023 byder på et par gedigne overraskelser efter farvel til både Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard i Danmarks største revy.

Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg  er de nye navne – og for begge er der tale om debut på scenen i Cirkusrevyen.

De to skal i 2023 på scenen sammen med Niels Olsen, Niels Ellegaard og Merete Mærkedahl.

LÆS OGSÅ: Kardashian-stjerne indlagt

Stjernen Bodil Jørgensen glæder sig til de skrå brædder på Bakken.

– Når jeg cykler en tur gennem Dyrehaven i det smukke morgenlys, er der plads til masser af tanker. Når gæsterne går fra skoven og ind i Cirkusrevyen håber jeg, vi kan give dem en oplevelse, der giver stof til eftertanke, som de kan tage med sig ud i skoven på vejen hjem. Jeg glæder mig til at vise publikum det daglige og genkendelige, de kan spejle sig i, sammen med det rørende og det, der får dem til at klaske sig på lårene af grin. Det sammenspil er det, revyen kan, som et af de få steder, siger Bodil Jørgensen i en pressemeddelelse.

Mens Bodil Jørgensen nok er kendt af de fleste, ikke mindst fra ‘Hvidstengruppen’ og ‘Badehotellet’, så er Mads Knarreborg nok et lidt mere ubeskrevet blad.

Men ud over en del teater, så har Mads Knarreborg tidligere lavet revy i Tivoli.

– Det er efterhånden nogle år siden, jeg har lavet revy sidst, men da Cirkusrevyen ringede, var jeg ikke i tvivl om, at det var tid til at lave det igen. Det bliver ikke større, når det kommer til revy, siger Mads Knarreborg.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-stjerne i dyb sorg

Cirkusrevyen har delt et billede af det kommende hold på Instagram.

Det kan du se lige herunder.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Cirkusrevyen (@cirkusrevyen)

LÆS OGSÅ: Cecilie Haugaard afslører stort skridt

Cirkusrevyens direktør er selvfølgelig også glad for det nye hold, som ifølge ham står for både tradition og fornyelse.

– Vi har sammensat et hold, der repræsenterer tradition og fornyelse i Cirkusrevyen. Der er skuespillere, der gennem de sidste mange år har stået på scenen i teltet, som vi har krydret med helt nye kræfter i Cirkusrevy-sammenhæng. Sammen med vores nye instruktør og kapelmester er Cirkusrevyen 2023 i trygge hænder, og jeg glæder mig meget til at se, hvad holdet byder på, siger Cirkusrevyens direktør Torben ‘Træsko’ Pedersen.

Joy-Maria Frederiksen bliver ny instruktør for Cirkusrevyen i 2023, mens Joakim Pedersen overtager rollen som kapelmester.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde går fra hinanden