Stine Kronborgs liv som enlig mor: Jeg har grædt mig selv i søvn

Stine Kronborg indrømmer blankt, at livet som enlig mor ikke altid er nemt

Tidligere i december blev Stine Kronborg mor for første gang, da hun fødte en lille søn.

Det har fået hende til skrive et indlæg om, hvordan den første måned er gået som nybagt mor.

- Nu har jeg været mor i en måned, og hvordan går det så? Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at alt er rosenrødt. Jeg har da også oplevet at føle mig fuldstændig hjælpeløs og græde mig selv i søvn med en frygt om, hvorvidt jeg nu kan klare det hele – og så endda helt alene, skriver Stine K og fortsætter:

- Det var én nat, hvor min søn pludselig gik i baglås og græd helt hysterisk. Jeg følte en frustration og afmagt, som jeg aldrig har oplevet før. Lige den nat var jeg ekstra stresset over noget helt andet og “lyttede” vist ikke godt nok til baby, som nok bare havde lidt ondt i maven. Jeg havde ikke oplevet sådan en gråd før, og det var som om, intet hjalp. Jeg kunne mærke, at jeg havde lyst til at råbe af ham og af det hele, men heldigvis afreagerede jeg i stedet på et familiemedlem, som fik en meget ubehøvlet besked, og så havde jeg det bedre.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg har født

Dagen efter fik personen en undskyldning. Han forstod det heldigvis godt. Ja, det gør de fleste, der har børn, nok.

- Jeg brød mig bestemt ikke om den hidsige mor, der lige tittede frem i mig, og jeg ved, at det ikke er mig. Eller den type mor jeg gerne vil være. Er godt klar over, at det nok ikke kan undgås at blive sur og opgivende af og til, men jeg VIL sgu forsøge. Så samme morgen begyndte jeg at skrive en liste af ting, jeg skal huske på, når forskellige irritationsmomenter opstår, samt en slags ”10 bud”, der skal gælde for både min søn og mig, siger hun.

- Mine reaktionsmønstre lærer han jo også. Hvis jeg råber, så lur mig, om han ikke også bliver en, der råber. En ting er adfærdsmønstre, men det kræver ikke meget fantasi lige at tænke videre til, hvor galt det kan gå for forældre, der ikke kan styre deres temperament. Det kan hurtigt ende med fysisk vold mod babyer, og en hård rystetur kan give varige mén i hjernen.

Der er jeg heldigvis SLET IKKE i nærheden af at være ude, og det er ikke derfor, jeg skriver om det. Men jeg kender desværre til en familie, hvis babysitter ikke kunne styre sit temperament over for deres grædende baby og derfor bankede hans hoved ned i bordet i et forsøg på at få ham til at stoppe. Baby var født normal, men efter den dag er han hjerneskadet. Handicappet for livet og kommer aldrig til at kunne klare sig selv. Ved godt, at dette ikke var en forælder, men barnegråd kan skære så hårdt i sjælen, at man bliver nødt til at have udviklet en form for “nødbremse”.

WOW: Se Stine Kronborgs vilde krop en uge efter fødslen

Eksemplarisk baby

Den nybagte mor ved dog også godt, at hun faktisk er ret heldig, og derfor ikke har ret meget at brokke sig over.

- Min baby er sindssygt eksemplarisk, sover stort set igennem hver nat, og det er også kun den ene nat, vi har været så hysteriske. Er faktisk vild med, at han er klistret til mig 24-7, og jeg synes da også, det er super sødt, at han, hvis han er faldet i søvn ovenpå mig, lige med jævne mellemrum tjekker, om jeg stadig er der. Jeg ved ikke, om han er klar over, at han gør det, men når han lige åbner øjnene halvt i søvne og ser mig, smiler han og putter sig trygt igen. Men jeg skal ikke trætte jer med, hvor skøn han er, skriver hun og fortæller, hvad hun har gjort sig af overvejelser i forhold til, at hun skal være vært på dette års 'Reality Adward':

- "Du skal også bare nyde din barsel,” siger folk. Æh, jeg er egentlig ikke på barsel, da jeg jo ikke helt lever et gennemsnitligt liv. Mit liv er mit arbejde, og jeg skal på scenen igen allerede den 3. februar. Jeg har nemlig endnu en gang fået æren af at være vært for 'Reality Award'.

- Jeg bytter baby ud i et par timer med 'Paradise'-charmørerne Patrick Brylov og Philip May, der skal være mine medværter. Jeg var ikke i tvivl, da jeg blev spurgt, om at jeg kunne være på så tidligt, så må jeg jo bare lige jonglere med det og min (på det tidspunkt) otte uger gamle baby. Planen er, at baby skal være med på sidelinjen med babysitter. Så kan jeg fodre af helt op til showstart og være klar med fyldte babser, når jeg træder af scenen. Sker der et eller andet på aftenen, så han må med på scenen – det er jo heldigvis “reality”.

Se billederne af Stine og sønnen øverst i galleriet.

Blev mor for kort tid siden: Nu ændrer Stine Kronborg livsstil

Hvis det har interesse, er dette indtil videre mine 10 bud som mor:

1: Vær et godt forbillede – vis vejen

2: Lyt og prøv at forstå

3: Tal sammen og tal pænt til hinanden

4: Vis kærlighed og omsorg HVER DAG

5: Smil! Det smitter.  Og grin. Det gør det hele lidt nemmere.

6: Sig undskyld! Det er vigtigere, end man tror

7: Tilgiv og kom hurtigt videre

8: Hvis noget ikke virker, så prøv noget andet. Og gør det sjovt og hyggeligt

9: Ingen er perfekte og ingen er ens. Bare gør dit bedste

10: Elsk/nyd hvert et øjeblik og tag tonsvis af billeder, uanset om håret er sat eller ej. Pludselig er man ældre, og en dag ser i ikke hinanden mere men vil kun have minderne.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg er forelsket

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.