Stine Kronborg viser ny tatovering frem

Stine ærer sin afdøde far med ny tatovering.

37-årige Stine Kronborghar vakt opsigt både under og efter sin graviditet, da hun hverken har sat bodybuildingen eller kostplanlægningen på pause. Og nu har hun igen chokeret sine fans ved at blive tatoveret blot en måned efter, at hun er blevet mor.

LÆS OGSÅ: Blev mor for kort tid siden: Nu ændrer Stine Kronborg livsstil

Forager følgerne

- Altså, der er da mange, som har været forargede, fordi jeg ammer Leo Columbus, og det generelt frarådes, at man samtidig bliver tatoveret. Men jeg har læst op på tingene, og partiklerne kan ikke gå i mælken, så det har jeg været helt tryg ved, siger Stine og understreger, at hygiejnen er det vigtigste. Får man en infektion, kan det nemlig være skadeligt for mælken.

At hendes følgere på de sociale medier holder øje med hende, er hun efterhånden ret bevidst om.

- Ja, hold da kæft. Hele tiden! Men selvfølgelig undersøger jeg selv tingene og tager stilling ud fra det. Der er ingenting, der betyder mere for mig end min søn, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Lykkelig Stine Kronborg: Babserne fungerer perfekt

Tatoveret af sin bedste veninde

At hun ikke bare har ventet med tatoveringen, til hun er færdig med at amme, er der flere grunde til.

- Jamen, sådan er jeg jo bare ikke. Når jeg beslutter mig for noget, må det godt ske med det samme. Og så ville jeg bare være den første, som fik en tatovering af Lo, som netop er begyndt at tatovere. Hun er min bedste veninde, så det betyder meget for mig, siger Stine om Lo Maalue, der har styret nålen bag den nye rose på venstre underarm.

- Det blev en rose, fordi den minder mig om min far. Da han døde for godt et år siden, stod der en enkelt rose ved urnen, da jeg hentede hans aske. Den tog jeg med mig hjem, fortæller Stine, der på sin anden arm har en tatovering til minde for sin mor. Hun døde af kræft, da Stine var 12 år gammel.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Min søn giver mig grå hår

- De vender begge på hovedet, rosen for min far og englen for min mor, for de er lavet for mig selv. De vender rigtigt, når jeg selv ser på dem, siger Kronborg.

Savnet til forældrene er der naturligvis for evigt, men Leo Columbus, som netop har rundet to måneder, har ændret hele tilværelsen for den enlige mor i Nakskov.

- Alt var simpelthen gråt efter min fars død, men nu er der kommet farve på igen. Jeg har simpelthen så kæmpe kærlighed til den knægt, og jeg smiler hver eneste dag, siger Stine Kronborg.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg afslører: Det skal min søn hedde

LÆS OGSÅ: Stine Kronborgs liv som enlig mor: Jeg har grædt mig selv i søvn

Artiklen er oprindeligt bragt i Her&NU.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.