Stine Kronborg trænger til frirum: Gør det mig til en dårlig mor?

I en alder af knap ni måneder er Leo Columbus så småt startet i vuggestue, og det er både hårdt og vidunderligt for den travle alenemor.

Af Stine Kronborg - 6. september 2017 kl. 14:54

”Det bliver ikke hårdt for Leo, det bliver hårdt for Stine,” hørte jeg forleden, at nogen havde sagt, i forbindelse med at min søn skal starte i vuggestue. I det hele taget er der ikke noget, der kan pisse mig mere af, end når folk antager ting omkring mig og min baby… i hvert fald ikke når det har en negativ ordlyd, og det synes jeg dette har.
Hvad bygges det på, at det ikke bliver hårdt for Leo? Har de ikke set, at jeg dårligt nok kan sætte ham ned, uden han skriger og vil op til mig. Eller når han stortuder med 50 procent af dem, der forsøger at køre barnevognstur med ham, og med 95 procent af dem, der vil holde ham, mens han kalder hysterisk på mor? Derudover ammer jeg stadig, han bruger ikke sut eller tager flaske. Mon ikke det bliver lidt hårdt for lillemanden? Med hensyn til om det bliver hårdt for mig, så spørg mig direkte i stedet, men hvad er det for et svar, I forventer? Gør det mig til en dårlig mor, hvis jeg siger ”Nej, jeg glæder mig!”? For det er et svar, der vil give enhver mor dårlig samvittighed.
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: UPS! Mine bryster faldt ud på scenen
SELVFØLGELIG bliver det hårdt for mig, at jeg kommer til at gå glip af en masse gyldne øjeblikke. ”Første gang han gør dit og dat.” Det er da klart. Men som mit liv er nu, er jeg så smadret og energiforladt, når jeg har lagt Leo i seng efter en dag med træning, min café og alt, hvad der hører med til at have den, babypasning og madlavning, at jeg dårligt nok kan overskue at ordne hjemmet og alle de ting, jeg er bagud med. Jeg føler, at alt flyder, og det kunne være rart med bare to-tre timer uden baby. Har ”de” glemt, at jeg står alene med alt og heller ingen hjælp har fra familie?
Om jeg kommer til at benytte mine fritimer til vores café, hjemmet eller træningen, kommer helt an på Leo. Og udfordringen er nu, hvordan jeg skal få tiderne med vuggestuen til at passe bedst muligt med vores liv og få regnet ud, hvordan og hvornår han skal hentes. Med hensyn til indkøringen må det være om formiddagen, før jeg åbner caféen, og så droppe jeg min træning imens. Træning er dog en af vores hyggestunder, og Leo har en fest med at være med mig dér, så jeg tænker, at det mere skal være, mens jeg er i caféen. Heldigvis er jeg jo selvstændig, så de ringer, mens jeg har åbent, og siger, at han skal hentes, kan jeg jo bare smide et skilt i døren og hente ham. Tænker dog på et scenarie, hvor jeg har nogle søde skolepiger, der henter ham og kører ham op til mig, men nu må vi se.
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?
Fredag den 1. september var vi i vuggestue for første gang, og det var super hyggeligt. Leo, som snart er ni måneder, er den yngste af dem alle – den næstyngste er et år. Han syntes, det var enormt interessant, kunne jeg se, og det var så sødt, når han forsøgte at lege med de andre og alt det spændende legetøj. ”Prøvede du så at gå?” er der også mange, der interesseret har spurgt. Nej, det er lederen, der bestemmer, hvornår jeg skal, det og det har ikke været endnu. Det kommer nok til at tage lidt tid, da vi jo lige smutter en uge til Las Vegas i næste uge, og så skal vi starte indkøring igen bagefter.
Jeg elsker min søn overalt på jorden, og vi har mange gode stunder om dagen, men det er sindssygt hårdt altid at have ham hængende på mig eller i buksebenet. Det er ikke alt, jeg skriver på Facebook, og det er sjældent, jeg skriver noget af det negative, fordi jeg ikke vil fokusere på det. Men man kan godt blive psykopatisk stresset af en baby, der ikke lige forstår, at jeg ikke kan tage ham op, og derfor beslutter sig for at sætte  skrig og skrål (uden tårer), indtil han får sin vilje. Jeg gør mit bedste for at tale beroligende til ham, synge og så videre, men seriøst – man begynder at svede og se rødt, det er den vildeste tortur. Jeg har desværre taget mig selv i at begynde at råbe for at trænge igennem til ham. Æv, hvor jeg hader det, og jeg er overbevist om, at det kan undgås ved, at jeg lige får et dagligt pusterum.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven
Jeg glæder mig til at savne min baby. Jeg glæder mig til at kysse og kramme ham af gensynsglæde, som om vi har været skilt i flere uger, på trods af at vi kun har været et par timer væk fra hinanden. Jeg glæder mig til at se hans glæde ved at se mig, og jeg glæder mig til at have optimalt overskud til skrig, skrål og oprydning igen.
Det skal lige siges, at jeg har jeg det overraskende fint med, at der ikke er andre end mig til at tage sig af ham, og jeg heller ikke har hjælp af familie. Jeg tænker sjældent over det. Klart, der er udfordringer – men udfordringer, der findes løsninger til. Vuggestuen kommer helt sikkert til at give et tiltrængt pusterum for mig og nye spændende oplevelser for Leo.
LÆS OGSÅ: Stine Kronborg indrømmer: Jeg drak alkohol hver dag
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.