Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat
Foto: Privat

Stine Kronborg: Min søn gav mig blodtud

Stine Kronborg har fået hænderne fulde med en temperamentsfuld lille søn, der aldrig sidder stille.

Jeg er helt målløs. Knap ni måneder gammel, 74 centimeter høj og 8,6 kg tung er Leo nu, og mor er seriøst kommet på overarbejde.

Det er som om, det nu er et helt nyt stadie af at være forælder – som om de forrige måneder bare var en lille opvarmning, og den, der har designet babyer, nu mener, at man er klar til næste niveau, ha ha. Der er bare sket sindssygt meget de sidste 14 dage. Fra den ene dag til den anden kunne han pludselig kravle, og tjuhej, hvor det går derudad. Han er jo seriøst ALLE steder og alle vegne, ja, selv oppe i vindueskarmene.

Min reaktionsevne er også røget op på et helt nyt niveau. Jeg har taget mig selv i, uden at dreje hovedet, bare at gribe ud efter ben og arme, inden han kamikaze-agtigt kaster sig ud fra sofaen for at nå én af mors meget spændende ting. Han har utroligt nok ikke rigtigt slået sig, andet end at han fik nogle små dunk fra messinglysestagerne, som han forsøgte at kaste med… De vandt kampen indtil videre. Han har også taget en lille tur ned fra sengekanten, men jeg havde sikret gulvet med tæpper og puder til at tage faldet… Jo, jo, jeg er trænet nu.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?

Eller… nu sagde jeg, at reaktionsevnen er forstærket. Det passer ikke helt, når det gælder om, hvor hurtigt han kan volde skade på mig. Forleden gav han mig blodtud ved at rive mig hårdt i næsen. Det med at hive i næser, er vist hans hilsen til alle – også den kære Valdemar Montana, der kom forbi og fik en protein-smoothie hos os i caféen. Håret er stadig meget udsat. Nu er han bare blevet stærkere, og han viser kærlighed ved at nikke mig skaller, fordi han forsøger at mule sig ind til mit ansigt i en form for ”babykys”. Han tror også, at mine bryster er ligesom en haveslange, der kan rulles ud. I stedet for at tage sit hoved hen til brystet, er han begyndt at lange ud efter dem og hive dem over til sig, hvilket resulterer i mælk, der sprøjter til alle sider.

”Det bliver nemmere,” sagde mange... Eeeiiiijjj, det vil jeg ikke ligefrem sige, men det er til gengæld blevet 10.000 gange sjovere. For knægten har dælme fået personlighed, så det batter. Han er stadig en meget sød baby fyldt med kærlighed til mor, men hold nu op, hvor er han også blevet stædig og hidsig. Det synes jeg indtil videre er top skægt, så længe han ikke kan sætte ord på. Så nogle gange kan vi næsten skændes. Det er mest, når han ikke får lov til at kaste med glas, lege med knive eller grave sine hænder ned i min nylavede mad. Så bliver han sur, indtil jeg får afledet opmærksomheden til noget andet. Ja heldigvis virker ”hundehvalpetricket” lidt endnu.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven

At skifte ble og give ham tøj på er godt nok også gået fra en super hyggestund til en kamp uden lige. Han har ellers sådan en sød uro med musik og bamser hængende over sit hoved, som vist nok skulle virke beroligende, men nu er det eneste, han fokuserer på at komme op og flå bamserne ned. Han fægter med arme og ben, vender, drejer og kaster sig omkring fra start til slut. Utroligt, han ikke har forstået, at det går altså lidt hurtigere hvis man samarbejder? Jeg undgår dog spark i maven, da jeg har vendt puslepuden med siden til. Det seje er, at nu kan jeg faktisk også skifte ble og give tøj på, mens han ligger på maven, står oprejst, kaster sig bagud som en frisbee eller befinder sig i andre mærkelige stillinger. Og jeg har fundet ud af, at hvis jeg vil have lidt ro på ham, kan jeg faktisk også amme samtidig med.

Udover at han er gået fra at være en stille og rolig baby, der sov konstant, til et lille barn med personlighed, er det altså virkelig fedt, at han nu kan kravle. Det er totalt sødt, når man kan høre ham suse afsted hen over gulvet. Når han så har fået rejst sig op ad ting, ”kalder” han stolt på mig, og jeg skal komme og fortælle ham, hvor dygtig han er og klappe i hænderne. Og så griner han over hele hovedet. Gud, hvor jeg dog holder af det lille væsen. Jeg har dog også nået et helt nyt stadie af oprydning – eller forsøg på det. Før havde jeg da i det mindste styr på, hvor han var, og hans legeting var nogenlunde samlet. Nu er der madrester og legetøj overalt, og jeg føler, jeg gør rent konstant, selvom det virkelig ikke kan ses.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: UPS! Mine bryster faldt ud på scenen

Han har nu fået to tænder, så det er også blevet sjovere at fodre ham. Og her tænker jeg på fast føde, for ja, de tænder kan også godt mærkes, når jeg ammer, og han pludselig føler for at gnave i mine brystvorter. Jeg laver nu næsten kun mad, som han selv kan få lov til at sidde med, for det elsker han. Nogle gange må jeg heller ikke hjælpe ham mere, for han mener da, at han selv kan… og så er det godt, der findes vaskemaskiner, ha ha. Jeg har faktisk droppet hagesmækken, da tøjet alligevel blev total smasket ind. Så ud over den forøgede rengøring og oprydning er vasketøjet også blevet fordoblet.

Titlen er ”mor”, men jeg føler mig lidt som en slags Askepot, der gør, hvad hun kan, for at blive færdig med dagens pligter, så hun kan nå til ”fest på slottet”. Festen på slottet er jo så, at jeg kan sætte mig ned og slappe lidt af…

Bedst som jeg ikke tror, at jeg kan blive gladere, så kommer der en ny dag med nye oplevelser sammen med ham. At få et barn er en gave, der bliver ved med at give, og så er det lige meget, om det er et hårdt arbejde. Alt det andet opvejer det.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg indrømmer: Jeg drak alkohol hver dag

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.