Stine Kronborg med manden i sit liv (Foto: Michael Stub)
Stine Kronborg med manden i sit liv (Foto: Michael Stub)

Stine Kronborg: Jeg er forelsket

Stine Kronborg er i øjeblikket forelsket til op over begge ører.

Det er lidt mere end en uge siden, at Stine Kronborg blev mor for første gang, da hun fødte en lille søn. Sønnen har derfor naturligvis fyldt meget i hendes liv i den seneste uge, og derfor var årsagen for farens tragiske død i går ikke fyldt med sorg og ulykke hjemme hos bloggeren, der i den grad nyder sin nye rolle som mor.

- Jeg har egentlig ikke haft tid til at tænke videre over det, da jeg er forelsket til op over begge ører i min lille nyfødte søn. Nu forstår jeg, hvad det er at være MOR. Fra det øjeblik han kom ud og op i mine arme, og jeg krammede ham, opstod der et bånd, der er så ubeskriveligt, skriver hun på sin blog hos HER&NU.

- Selvfølgelig har jeg tænkt på min far, og jeg gjorde det da også under fødslen og forestillede mig, at han hjalp mig med de sidste tre skub, hvor et nyt liv erstattede tabet af et andet. Så i stedet for at græde ulykkelige tårer i dag, er det glædestårer og en kæmpe taknemlighed til livet og livets overraskelser.

LÆS OGSÅ: WOW: Se Stine Kronborgs vilde krop en uge efter fødslen

Et roligt sind

Og bloggeren har i den grad nydt den første tid som mor, selv om det godt nok ikke er blevet til meget søvn for hende.

- Jeg indrømmer dog, at mor hér er lidt træt, for jeg har ikke kunnet fjerne mine øjne fra den lille lækre fyr. Jeg nyder hvert et grynt, vejrtrækning, ansigtstræk, prutterne og bøvserne – jep, han er en rigtig dreng. Han virker virkelig som en baby med et roligt sind, og det er kun få grædetrip, vi har haft - ved godt, at jeg ikke skal glæde mig for tidligt med hensyn til gråd, skriver hun.

- Han har egentlig også været god til at sove igennem om natten, men det er MIG, som vågner ved hver en lyd for at tjekke, om han er ok, og så kan jeg ikke falde i søvn igen, fordi jeg bare stirrer på ham. Så indrømmet, jeg ligner noget, katten har slæbt ind, og det hjælper heller ikke, at jeg ikke nåede min frisøraftale inden fødslen, haha. Det vil jeg nok hade fremover, når jeg ser billeder, men lige nu er jeg pænt ligeglad.

Du kan læse hele Stine Kronborgs blogindlæg her.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Sådan gik min fødsel

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.