Foto: Kanal4
Foto: Kanal4
Stine Kronborg havde fint besøg af Rikke Gøransson og kæresten Mads. (Foto: Privat)
Stine Kronborg havde fint besøg af Rikke Gøransson og kæresten Mads. (Foto: Privat)
(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

Stine Kronborg om cafélivet: Det var slet ikke gennemtænkt!

Stine Kronborg tog en spontan beslutning om at åbne sin helt egen café. Beslutningen var ikke gennemtænkt - men måske kendetegner det meget fint de vigtige beslutninger, Stine har truffet gennem sit liv.

Det var bestemt ikke gennemtænkt, og jeg har også hørt mig selv sige: ”Er dette mit liv nu?”. Hold nu op, nogle lange dage, jeg har haft på trods af, at jeg kun har kunnet have caféen åben i cirka tre timer om dagen. Det har taget mig to timer at gøre rent og gøre klar til næste dag. Av, av, av mine fødder - jeg har jo ikke siddet ned i 14 dage nu.

Der er bare så meget, jeg også lige skal have styr på uden for åbningstiden med min nye titel som caféejer. Og så er der jo stadig livet som alenemor på fuld tid. Det ændrer sig jo ikke. Når det så er sagt, så er jeg super glad for det nye eventyr, jeg har kastet Leo og mig selv ud i. Det skal nok blive rigtig godt - eller det er det allerede. Jeg har dog ikke haft tid til at tage så mange billeder, da jeg har haft hænderne fulde, men så er det heldigt, at der er en stor artikel i denne uges HER&NU - der udkommer på onsdag - med en masse billeder. Husk lige at smide det i indkøbskurven, når du er ude at handle.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg knokler med træningen: Mor-kroppen driller

Det er selvfølgelig en kæmpe omvæltning for lille Leo, der er vant til, at det bare er ham og mig, der tuller rundt. Nu er der pludselig også andre, der kræver min opmærksomhed, og en masse andre mennesker ”i vores hjem”. Jeg er dog sikker på, at det er sundt, og efter et par dage kunne jeg mærke, at han var blevet mere tillidsfuld over for andre -  så meget, at han har været på et par barnevognsture med gode venner.

Det bedste ved dét er at se hans gensynsglæde, når han ser sin mor igen. Åh, det er en ubeskrivelig kærlighed, man får at føle fra et lille barn. Det er overhovedet ikke noget problem at have ham i butikken (jeg har lavet et helt legegulv til ham og andre børn), så er det alligevel rart lige at have lidt frie hænder. Så TUSIND TAK til mine venner.

Nogle vælger først at kaste sig ud i nye ting, når der er styr på et færdigt koncept, men det er vist ikke helt sådan mit liv fungerer. Haha. Når jeg ser tilbage på mit liv, er de bedste beslutninger nogle af dem, jeg har taget på en god mavefornemmelse og med et kæmpe adrenalinpump i maven: For eksempel at sælge alle mine ting og flytte til Australien; at deltage i Miss Nude; at stille op til en fitnesskonkurrence uden at have løftet vægte før; og nu denne impulsive beslutning om at overtage en smoothie-café. Hvorfor tør jeg? Det ved jeg ikke, men det virkede bare helt rigtigt, og så var der ingen vej tilbage. Og derudover mener jeg, at hvis man gennemtænker ting for meget, så ender det tit med, at det aldrig bliver til noget.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?

Jeg regner dog trods alt med at tage det stille og roligt i starten. Det bliver først fra oktober, at jeg har helt styr på, hvordan 'Stine & Leo' skal være. Og hvorfor først oktober? Som I ved, hvis I læste mit forrige indlæg, så kører jeg 12-ugers diæt og fokuseret træning. Det slutter i september.

Derudover er planen, at Leo og mig skal til Mr. Olympia i Las Vegas i midten af september, og fra 1. september har Leo fået en vuggestueplads, og dér skal han lige vænne sig til at være. Så jeg tænker, at oktober bliver måneden, hvor jeg har menu og indretning helt på plads.

Nogle undrer sig nok over, hvorfor jeg har ikke har åbent i længere tid end de ca. tre timer om dagen. For at være ærlig, så er det ret omstændigt at blive caféejer - også mere omstændigt end jeg selv regnede med. Ud over forsikringer, fødevarekontrol og alle mulige regler, jeg skal sætte mig ind i, så skal der også styr på leverandører og sådan. Det er ikke "bare lige".

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg har tabt håret

Er jeg nervøs for, om det kommer til at gå godt? Næh. Egentligt ikke. Jeg ved, at det, jeg serverer, er skide god kvalitet til temmelig billige penge. Det er jo det fede ved selv at have en café: Nu kan jeg lave og have ting, jeg selv kan lide. Og derudover sætte priserne præsis til det, jeg gerne selv ville betale. Jeg holder fast i økologisk frugt og mælkeprodukter, da det også er et personligt valg. Jeg vil dog ikke låse mig fast på, at alt jeg serverer bliver sundt. Jeg vil dog love, at man ikke vil kunne få noget, jeg ikke selv ville spise eller drikke.

Der har allerede været super god støtte fra folk i Nakskov, og i lørdags havde jeg også lige et kendis-besøg. Rikke Gøransson og kæresten Mads kiggede ind til en smoothie og en krammer. Jeg håber også at se jer på caféen, hvis I kommer forbi Nakskov.

Husk at læse mere i denne ugens HER&NU, der udkommer på onsdag, og følg åbningstider/nyheder om caféen inde på vores Facebook-side.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: UPS! Mine bryster faldt ud på scenen

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg indrømmer: Jeg drak alkohol hver dag

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.