Stine får meget opmærksomhed: Det er overvældende

Stine Marthine Pedersen havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hun ville få så meget opmærksomhed ved at medvirke i 'Landmand søger kærlighed'.

Stine Marthine Pedersen har de sidste uger medvirket i TV 2-programmet 'Landmand søger kærlighed', hvor hun fandt kærligheden i Niels, som hun i dag bor sammen med. Inden hun tilmeldte sig programmet, havde hun ikke forestillet sig den opmærksomhed, hun ville få offentligt for sin medvirken.

- Jeg havde måske tænkt, at der ville være to-tre, der glor, mens programmet kører, når man er nede og handle. Man kan overhovedet ikke forberede sig på, hvordan det er, når man står i den situation, fortæller Stine til Her&Nu.

LÆS OGSÅ: Stine og Niels efter 'Landmand søger kærlighed': Vi er flyttet sammen

Stine prøver i hverdagen at kommer udenom den største opmærksomhed, selvom alle er søde overfor hende.

- Jeg bliver genkendt, og det skal man godt nok lige vænne sig til. Nu har jeg fri midt på dagen, så hvis jeg kan regne ud, hvornår der er færrest mennesker nede og handle, så vil jeg 100 gange hellere vælge det tidspunkt, fortæller Stine og uddyber:

- Det er bare stadig overvældende at træde ind, og så kigger alle på en. For jeg er i virkeligheden et meget privat menneske.

LÆS OGSÅ: Niels har sagt sit job op: Starter uddannelse for at være tæt på Stine

Overvejende positivt

Stine er glad for den måde, som folk har taget imod hende på, da hun også har hørt om andre, der modtager hadbeskeder efter at have medvirket på tv.

- Jeg får kun positive tilbagemeldinger. Så det er ikke et problem, det er bare lidt grænseoverskridende at træde ind i et lokale, og så kigger folk på en og har måske allerede en mening om en, fortæller Stine.

LÆS OGSÅ: WOW! Derfor blev denne konkurrence forbudt i 'Robinson'

Folk ikke kun kigger på Stine, hun får også direkte henvendelser, når hun færdes offentligt.

- Folk kommer hen og tager mig i armen og siger "hej" og "tak for et godt program", og det er ikke unormalt, når man er nede og handle, så det skal man vænne sig til, fortæller Stine.

LÆS OGSÅ: Ung mor er kommet på førtidspension

Populær på Instagram

Stine er populær blandt seerne af 'Landmand søger kærlighed', og det har også fået hendes sociale medier til at boome.

- Der er en hel hær af godhed på min Instagram efterhånden. De er simpelthen så søde alle dem, som kommenterer alt, hvad jeg lægger op, fortæller Stine, der dog ikke ser en fremtid som influencer til trods for, at hun i dag har 6650 følgere på Instagram og også er begyndt at skrive blogindlæg.

- Det er meget sjovt at lægge små søde videoer op af mig og Niels, men det skal stadig være på mine præmisser, fortæller Stine.

LÆS OGSÅ: Sendt hjem af landmand Mads: Jeg laver mig ikke om for nogen fyr

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Jeg snublede over din str. 49 da du kom vadende ind i mit liv ❤️ #landmandsøgerikkelængerekærlighed

Et opslag delt af Stine Marthine Pedersen (@stinemarthine) den