Stig Tøfting om sit livs tragedier: Sorgen er der stadig

Den tidligere fodboldstjerne, Stig Tøfting, har på trods af livets store tragedier lært at leve med sin sorg.

Det vakte stor opsigt, da Stig Tøftings personlige tragedie kom frem kort før VM-slutrunden i 2002. Nitten år tidligere fandt det dengang 13-årige fodboldtalent nemlig sine forældre døde i en blodpøl på bopælen i Aarhus. Faren havde først skudt moren og bagefter begået selvmord ved at skyde sig selv med haglgeværet.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten chokerer: Det er slut

Forældrenes tragiske endeligt havde ellers været en velbevaret hemmelighed i mange år. Og det skyldtes ikke mindst hensynet til Stig Tøftings dengang små døtre, Maria og Mie – i dag 28 og 27 år – der ikke vidste noget om bedsteforældrenes skæbne.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Irina fortæller om situationen i Ukraine.

– Vi havde valgt at skåne dem lidt endnu, forklarer Stig Tøfting, der klog af skade tre år senere forsøgte at styre begivenhedernes gang ved at skrive sin biografi i samarbejde med en journalist.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten chokerer: Det er slut

– På den måde kunne jeg få fortalt hele sandheden, så jeg ikke skulle læse om gisninger baseret på rygter, fortæller den 52-årige tidligere landsholdspiller og Viaplay-fodboldekspert om bogen 'No Regrets' fra 2005.

LÆS OGSÅ: Irina om krigen i Ukraine: Jeg har dårlig samvittighed

Her fortæller han også om voldsdommene, fodboldens skyggesider og om at miste sin kun en måned gamle søn Jon til meningitis. Og som noget nyt danner indholdet grundlag for en teateropførelse af hans liv på Teatret Svalegangen i Aarhus, der inden premieren i slutningen af marts kan melde om næsten udsolgt af de planlagte 43 forestillinger.

Stig Tøfting fungerer som fodboldekspert, når Viaplay sender Superliga-fodbold. Her er han sammen med vært Signe Vadgaard og kollegaen Per Frimann. (Foto: Anthon Unger)
Stig Tøfting fungerer som fodboldekspert, når Viaplay sender Superliga-fodbold. Her er han sammen med vært Signe Vadgaard og kollegaen Per Frimann. (Foto: Anthon Unger)

Lært at leve med det

– I starten føltes det lidt specielt at skulle opføres på en teaterscene. Jeg er ikke teatermand, men jeg tager det som en tilkendegivelse af, at min bog er god nok, siger Stig Tøfting til HER&NU, der møder ham og skuespillerne under en prøve på teatret.

Stig Tøfting har sørget for kildevand med teaterplakaten som etikette til Bilkas kunder i aarhusområdet og andre steder. Overskuddet går ubeskåret til velgørende formål – herunder Kidsaid. (Foto: Niels Henrik Dam)

Og selvfølgelig skal han lige tjekke, om hovedrollen Morten Kjær er gjort af det rette stof. Skuespilleren får sendt en bold af sted fra 'Tøffes' fodboldben, og flot formår han at jonglere videre med den i en rum tid til Stigs tilfredshed.

Skuespilleren Morten Kjær skal spille hovedrollen som Stig Tøfting i Teatret Svalegangens forestilling om fodboldheltens liv. (Foto: Niels Henrik Dam)
Skuespilleren Morten Kjær skal spille hovedrollen som Stig Tøfting i Teatret Svalegangens forestilling om fodboldheltens liv. (Foto: Niels Henrik Dam)

– Jeg har været igennem nogle ting i mit liv, og vi mennesker reagerer nu engang forskelligt, men jeg er altså kommet videre. Mine barndomsoplevelser skal ikke have skylden for, at jeg også på et tidspunkt kom bag tremmer, fordi jeg havnede i et slagsmål. Sådan hænger det altså ikke sammen, understreger Stig Tøfting.

LÆS OGSÅ: Jackie presset af produktionen: Jeg valgte det ikke selv

– Jeg kommer mig aldrig helt over at have mistet mine forældre og et barn, men jeg har lært at leve med det, afslører Tøfting, der kort efter tragedien med forældrene flyttede ind hos sin onkel og tante i nærheden.

De tog sig siden kærligt af ham ligeså vel som andre i omgangskredsen. Den tidligere fodboldstjerne glæder sig til at se resultatet af skuespillernes bestræbelser ved premieren 26. marts, hvor han kan læne sig trygt tilbage i skyggen af rampelyset.

Stig Tøfting blev forlovet med Heidi Østerlund i 2020. – Men vi mangler stadig at finde en dato for bryllup, siger han, som har Maria, 28, Mie, 27 og Marcus, 16 fra et tidligere forhold. Han er også bedstefar til tre små drenge. (Foto: Niels Henrik Dam)

LÆS OGSÅ: Christiane afslører: Sådan friede kæresten