Stephanie fra 'Singleliv' –Jeg vil være playmate!

Den frække cougar går nu målrettet efter at komme med i Playboy, og der er netop blevet taget nye, hotte billeder af blondinen

45-årige Stephanie Starfra 'Singleliv' er en målrettet dame. Hun har netop fået lavet en bunke nye, frække billeder, som hun håber kan sælges videre til Playboy.

- Tænk at blive playmate som 45 årige, griner brystbomben, da Realityportalen.dk fanger hende på telefonen.

Den temperamentsfulde sicilianer er ligeglad med, hvad andre omkring hende vil tænke, hvis hun ender i Playboy.

- Hey, hvis man skal gå rundt og tænke over, hvad andre mener og synes, så lever man slet ikke, siger hun og fortsætter:

- Jeg er helt vildt stolt af min krop, og jeg har det godt med det, jeg laver, længere er den ikke, fastslår hun.

Lever i nuet

Singlepigen var for to år siden ude for en voldsom bilulykke, som nær kostede hende livet.

- Den ulykke var så forfærdelig, at jeg efterfølgende fik en fornyet lyst til at nyde livet, siger hun.

Stephanie fokuserer på de ting, der gør hende glad.

- Jeg får et enormt kick af at være på skærmen. Jeg nyder at få opmærksomhed, og jeg nyder at give den.

- Taget i betragtning af, at jeg kun har været på skærmen fem gange, så er det helt vildt, så travlt jeg har. Min telefon gløder, siger hun.

Reality-stjernen har dog også selv et bud på, hvorfor alle hiver og trækker i hende.

- Jeg er nok en lidt atypisk reality-stjerne, men til forskel fra de andre, så har jeg en masse erfaring at trække på. Desuden smitter min person af på folk, og de vil have mere, konstaterer hun.

Masser af projekter i vente

-Jeg er et godt mix af Ole Henriksen og Sanne Salomonsen, siger Baben. Foto: Thomas SamsoePhotography Samsøe
-Jeg er et godt mix af Ole Henriksen og Sanne Salomonsen, siger Baben. Foto: Thomas SamsoePhotography Samsøe

Stephanie har ikke tænkt sig at nøjes med at være med i Singleliv.

- Jeg kan ikke sige så meget om de ting, jeg skal være med i fremadrettet. Men det bliver rigtig sjovt, siger hun.

Single-pigen er uddannet inden for kommunikation, og har derfor et klart mål med fremtiden.

- På sigt gad jeg godt holde foredrag. Jeg har taget en masse kurser i selvudvikling, så jeg kunne godt tænke mig at snakke om, hvordan man får det bedste ud af livet, siger hun.

Hvad synes du om, Stephanie Star vil i Playboy?

Skriv en kommentar i kommentarfeltet herunder.