Sophie Løhde glæder sig: Kærestetid og gode bøger

Der er ingen tvivl om, hvad sommerferien skal bruges på hos Venstrepolitikeren Sophie Løhde.

Af Helle Bill Madsen - 10. juli 2022 kl. 13:56

Kufferten er pakket med lette sommerkjoler til Italien, det afslappede tøj til sommerhuset i Sverige og så bøger.

Når kalenderen siger juli, så betyder det ligesom hos mange andre danskere endelig sommerferie for Venstrepolitikeren Sophie Løhde. Hun og kæresten, fodboldklubben Brøndbys direktør, Ole Palmå, nyder til hverdag livet i deres skønne hus i Sletten i Humlebæk sammen med hunden Abbey, men i ferien skal de udenlands.

Artiklen fortsætter under billedet…

– Vores sommerhus er et ydmygt lille svensk træhus med lige det, vi har brug for, men heller ikke mere. (Foto: Privat)

– Vi skal en tur til Italien til Firenze, Lucca og Forte dei Marmi. Vi har altid svært ved at kunne holde sommerferie på samme tid, da Ole er i fodboldbranchen. Så vi prioriterer, bat når vi endelig har ferie, så skal vi have mest muligt ud af den, fortæller Sophie Løhde, 38, mens hun nyder en solskinseftermiddag i haven med parrets Golden Retriever.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard: Under nålen

– Vi valgte Italien, fordi ingen af os har været der ret meget. Oles datter, Cornelia på 23 år, har været ung pige i huset hos en familie i Firenze, så hun vil gerne med derned og gense byen. Det var skønt, da Cornelia og hende kæreste kom og sagde: ”Vi vil gerne holde sommerferie sammen med jer”. Det skal man jo bare tage imod med kyshånd, og Ole har stået for al planlægning.

Sophie elsker god mad og glæder sig til det italienske køkken.

– God pasta og ost. Jeg elsker den italienske burrata-ost. Og masser af god fisk. Det er indbegrebet af sommerferie for mig. Vi har nu også en fantastisk fiskeforretning nede i Sletten havn med masser af skaldyr, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så meget ligner de hinanden

Ned i gear

Efter det italienske ferieeventyr skal hunden, Abbey, senere på sommeren med i sommerhus.

– Vores lille sommerhus i Sverige ligger ude i skoven, der er helt roligt og ikke noget internet. Så hvis du vil se en film, så er det på en gammeldags dvd-afspiller. Det er skønt at være uden for signal og dækning. Så det er fuldstændig afslapning, og man behøver ikke at tage pænt tøj med, afslører Sophie grinende.

– Vi går lange ture og vandrer, og laver en masse hjemmelavet mad på grillen. Nogle af vores bedste venner har et hus deroppe, så det er skønt at være sammen med dem. En stak bøger ligger allerede klar til ferien.

– Til dagligt læser jeg meget faglitteratur og lidt nørdede bøger, som omhandler politik. I år på sommerferien kommer jeg dog til at nærlæse Minkkommissionens beretning, fortæller Sophie Løhde og understreger, at hun elsker en god krimi som ‘DaVinci Mysteriet’.

LÆS OGSÅ: Har du undret dig? Derfor åbnede Jada ikke Orange Scene

– Jeg elsker at læse skønlitteratur, men jeg har ikke tid til det i hverdagen. Indbegrebet at ferie for mig er at læse noget, som jeg virkeligt har lyst til at læse. Jeg gemmer gode bøger til sommerferien, fortæller politikeren.

– Jeg elsker at slappe af i solstol med en god bog, når Sophie lige at sige… (Foto: Bo Nymann)

… inden Abbey blander sig og fortæller, at Sophie skal lege med hende i stedet for. (Foto: Bo Nymann)

Læs mere om