(Foto: SBS)
(Foto: SBS)

Sonny: Min far var i fængsel 6 ud af sine 33 leveår

'De unge mødre'-deltagerens far døde, da Sonny kun var 7 år gammel, men inden da så han heller ikke meget til sin far.

I denne uges afsnit af 'De unge mødre' åbnede Sonny op for forholdet til sine forældre og de ting, som han vil gøre anderledes for at være et godt forbillede for sin egen datter. Her fortalte han, at hans egen far kom ud i noget skidt og endte med at dø af en overdosis som 33-årig, da Sonny var 7 år gammel.

- Det har til tider været hårdt, da min mor jo skulle stå alene med mig ofte. Min far var ude i noget snavs, hvilket betød, at han var inde og sidde i 6 ud af sine 33 leveår, så jeg nåede heller ikke rigtig at have ham så meget inde i billedet udover de første 1,5-2 år, fortæller Sonny til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny far igen: Jeg har ikke set min datter

Stadig påvirket af tiden på børnehjem

Da Sonny var 2 år gammel, kom han på børnehjem, fordi moderen blev syg som følge af faderens misbrug, hvilket var rigtig hårdt for hende. Og selvom Sonny har et godt forhold til sin mor i dag, så har han tidligere fortalt, at anbringelsen påvirkede ham i lang tid.

-  Jeg var en forholdsvis stille person dengang (som barn, red.). Jeg fik en kontaktperson, da jeg var på vej ind i teenagealderen, der gjorde, at jeg åbnede mig op, og som jeg også så ret meget op til. Med alderen er jeg blevet en mere åben person, og jeg holder mig sjældent tilbage den dag i dag, fortalte han dengang.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Sonny forlanger faderskabstest

Og i forholdet til datteren Melia kan han også mærke, at hans egen barndom påvirker ham.

– Jeg overbeskytter hende tit. Jeg vil ikke ønske, at Melia nogensinde kommer ud for det samme, som jeg har været igennem, så derfor er jeg ikke fan af sager med statsforvaltningen. Heldigvis er Julie og jeg ikke ude for sådan nogle sager. Så jeg fokuserer rigtig meget på at være en god far. Alt i alt, en god rollemodel.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny optaget på drømmeuddannelsen

Det betyder mønten

Selvom Sonnys far ikke var en god rollemodel, så har det lært den unge far, hvordan han selv vil være og især ikke være som forælder. Derfor betød det også meget for ham, da han blev student i ugens afsnit, at han fik en mønt af sin mor, som havde været hans fars.

- Det en mønt, min far har passet rigtigt godt på, som min mor så fik, inden han døde, og som faktisk også har en okay værdi den dag idag. Men jeg skal selvfølgelig ikke skille mig af med den, fortæller Sonny.

Selvom det var på et hængende hår, så kunne Sonny kalde sig student og lade datteren Melia give sig hue på i sommers. Efter en velfortjent sommerferie startede Sonny i september på uddannelsen som administrationsøkonom ved Metronom.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny afslører: Jeg har mødt en ny

LÆS OGSÅ: Sonny vil bryde familiemønster

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.