Sonny måtte sige farvel: Denne gruppe er ude af ‘Den vildeste danser’

Alle ni acts gjorde deres bedste i aftenens første liveshow af ‘Den vildeste danser’, men der er kun plads til otte acts næste fredag. I dag måtte vi sige farvel til RobotBoys.

Af Rikke Lynge - 4. september 2020 kl. 21:45

Aftenens første liveshow er nettop løbet af stablen i studierne i Brøndby, hvor ‘X Factor’ også holder til. Alle ni dansere/grupper gjorde deres ypperste for at komme videre i konkurrencen om de 100.000 kroner, en optræden i ‘Vild med dans’ og titlen som ‘Den vildeste danser’.

Forud for aftenens liveshow var alle tre dansekaptajner ovenud stolte af deres tre acts. Og de to dansekaptajner, Silas og Sonny, der begge fik et acts i fare sagde følgende inden aftenens show:

LÆS OGSÅ: Fie Laursen nyder livet i Spanien, og hun er ikke alene

– Hvor er jeg bare crazy excited over, at vi går live. Jeg håber på alles support til alle ni hold, der stiller op og give den en ordentlig skalle. Og jeg håber selvfølgelig, at i alle synes, ‘Team Sonny ‘har nogle rocker acts, skrev Sonny i et opslag på Instagram forud for showet og uddyber i et andet:

– Jeg er så stolt af dem alle og det hårde arbejde, de har lagt i det. Det er en fornøjelse at arbejde med jer alle.

LÆS OGSÅ: CHOK: Linse på skadestuen midt i optagelserne

Også Silas har siden udvælgelsen set frem til aftenens første liveshow:

– Jeg er glad helt ned i maven for mine valg, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor vilde de er, skrev Silas på Instagram forud for showet.

LÆS OGSÅ: Landmand Brian indrømmer: Denne pige gav det bedste førstehåndsindtryk

I farezonen med Paul James Rooney

Efter alle ni acts havde optrådt, var det op til seerne at stemme på den eller de dansere, som de ønskede med videre i konkurrencen. Alle kan stemme ni gange, og udfaldet blev at RobotBoys og Paul James Rooney kom i farezonen, og det var dermed op til dansekaptajn Mille at afgøre den svære beslutning, da det var en danser fra Team Silas og Team Sonny, der kom i fare.

Selvom alle dansere har gjort det godt, så blev det altså RobotBoys, der ikke kom med videre til næste fredags liveshow.

– Jeg er ked af det, men jeg er også glad på dine vegne Paul James, jeg sender dig videre, sagde Mille i aftenens show.

LÆS OGSÅ: Derfor medvirker Geggo i ‘Fangerne på fortet’ trods vilde dyr i fangeskab

Sonny, Silas og Mille er klar til at gå i træning med deres acts og gøre klar til næste uges liveshow.

Sonny Fredie Pedersen, Mille Gori og Silas Holst. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Reality-par fik endelig deres drømmebryllup

LÆS OGSÅ: Gunnvør om drama i ’Forsidefruer’: Jeg har lært at acceptere det