'Sommerdrømme' er tilbage: Her er de fire par

På onsdag er det igen tid til at drømme sig ind i boligindretning og nybyg, for 'Sommerdrømme' er tilbage på TV 2.

Der skal bygges, og kreativiteten slippes løs, når de fire par i boligprogrammet 'Sommerdrømme' gennem otte programmer skal kreere deres drømmesommerhus ved en af Danmarks bedste badestrande i Marielyst på Falster.

De fire par har 310.000 kroner hver til at forvandle et nøgent sommerhus til en færdig sommerdrøm. Jo længere de kommer med rummene, jo tættere kommer de også på hinanden, fordi relationerne bliver presset, når tiden gør dem stresset i kampen om et sommerhus til to millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Laura og Isse fra ’Sommerdrømme’: Det lå ikke i kortene, at vi skulle være kærester

Vært på boligprogrammet er igen i år Pelle Emil Rex Hebsgaard.

Pelle Emil Rex Hebsgaard er vært i 'Sommerdrømme'. (Fot0: Simon Grossert Linnemann/TV 2)
Pelle Emil Rex Hebsgaard er vært i 'Sommerdrømme'. (Fot0: Simon Grossert Linnemann/TV 2)

De to dommere Jacob Carlsson og Camilla Kjems er også genkendelige fra forrige sæson af 'Sommerdrømme'.

LÆS OGSÅ: Her kan du følge alle de søde og seje juniorbagere

Jacob Carlsson er bygningssnedker og har i sit eget firma arbejdet med mange former for byggeri. Han går op i detaljen og finishen. Og da han tidligere har arbejdet med fejl og mangler i byggebranchen er han ekspert i at spotte selv de mindste håndværksmæssige detaljer.

Camilla Kjems er mediechef hos Allermedia, og som tidligere chefredaktør for magasinerne Femina og Indret ved hun, hvad der rører sig på indretningsfronten. Camilla Kjems sætter pris på de små, sjove og kreative løsninger, der bringer et smil frem.

LÆS OGSÅ: Vinder af ’Sommerdrømme’: Jeg håbede på at blive sorteret fra i castingen

Jacob Carlsson og Camilla Kjems er dommere i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)
Jacob Carlsson og Camilla Kjems er dommere i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)

Dem, der skal få det hele til at se, er de fire par, som i år består af forskellige sammensatte konstellationer.

LÆS OGSÅ: Martin Jensen afslører: Hygger med Vermund

Far og datter

Ole (56) og Anne (28) er far og datter. Ole er svagstrømsingeniør og bor i Fredericia, og Anne er nyuddannet arkitekt med speciale i bygninger med kulturarv og bor lidt uden for Silkeborg. De er begge friluftsmennesker og elsker udeliv, genbrug og bæredygtighed. De drømmer om et fælles sted - et sommerhus, der er deres, og hvor de ikke er på besøg hos hinanden.

Deres nøgleord til et sommerhus er klimabevidsthed med genbrug af ressourcer, samlingssted for generationer nu og i fremtiden og multifunktionalitet - natur i stuen og stue i naturen.

Ole og Anne er far og datter og deltager i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)
Ole og Anne er far og datter og deltager i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)

LÆS OGSÅ: Pernille Højmark om alkoholisme: Jeg kender kampene

Tvillingesøstre

Maja (32) og Lone (32) er enæggede tvillinger. Maja er pædagog og bor i Tranbjerg, og Lone er business analyst og bor i Viby J med kæreste og barn. De er store familiemennesker og ses næsten hver dag. De drømmer om at skabe et sted, hvor de kan samle hele familien.

Deres nøgleord til sommerhuset er sprudlende i form af farver og loppefund, naturlige materialer og familiær/cosy, så der både er plads til sjov og leg for børnene og hygge og afslapning for de voksne.

Maja og Lone er tvillinger og deltager i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)
Maja og Lone er tvillinger og deltager i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)

LÆS OGSÅ: TILLYKKE! 'De unge mødre'-stjerne gravid igen

Gift

Lambang (37) og Kaspar (33) er gift og bor i Valby med deres tvillinger, som er født af en rugemor i USA. Lambang er børnelæge, og Kaspar arbejder som PR- og kommunikationsrådgiver. De har kæmpet for at få børn og brugt alle deres penge på livsdrømmen om at blive en familie, så derfor bor de nu småt. Drømmen om et sommerhus er derfor også drømmen om et fristed og frirum for dem og deres børn.

Deres nøgleord er ideen om et kystnært sommerhus, der kan favne forskellene i deres kulturelle ophav: At det eksotisk indonesiske og enkle danske ikke bare kan bo i hinanden, men tilsammen faktisk forstærke fortællingen om en særlig måde at gå til livet på.

Lambang og Kasper er gift og deltager i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)
Lambang og Kasper er gift og deltager i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)

LÆS OGSÅ: DATOEN ER KLAR: Nu skal prins Christian konfirmeres

Venner

Asger (23) og Mathias (23) er venner og bor begge i Århus. Asger er uddannet professionsbachelor i markedsføringsøkonomi, og Mathias studerer økonomi på Aarhus Universitet. De mødte hinanden til badminton og fandt ud af, de begge holder af udelivet. Fiskeri er deres store hobby, og de har købt en lille båd sammen, som de sejler ud i og fisker fra og taler om store og små ting i livet.

Deres nøgleord for sommerhuset er naturliv, der skaber ro, nordisk stil i form af enkelthed og masser af træ samt fællesskab: et sted, der rummer mangfoldighed og et frirum væk fra storbyens jag.

Asger og Mathias er venner og deltager i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)
Asger og Mathias er venner og deltager i 'Sommerdrømme'. (Foto: Simon Grossert Linnemann/TV 2)

LÆS OGSÅ: Mary i kamp for klimaet: Vi må blive klogere

Sæson 2 af 'Sommerdrømme' har premiere onsdag 7. april på TV 2 PLAY og TV 2.