Solveig afslører næste step efter 'X Factor'-sejr

Solveig er vendt tilbage til den velkendte hverdag. Men med en 'X Factor'-præmie under armen, så bliver det nok alligevel ikke helt som før.

15-årige Solveig Mølle Lindelof blev med 52,7 procent af stemmerne vinder 'X Factor' 2021, da der sidste fredag blev afholdt en vild finale.

For hende det unge sangtalent fra Hvidovre har det hele tiden handlet om at optræde og få lov til at synge sine sange. Hun har aldrig haft fokus på at vinde.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager: Eksperterne undskyldte bagefter

Solveig kunne ikke holde glædestårerne tilbage, da hun havde sunget vindersangen 'Cranes in the sky'. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021).
Solveig kunne ikke holde glædestårerne tilbage, da hun havde sunget vindersangen 'Cranes in the sky'. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021).

Når det så er sagt, så er hun meget glad for sejren og præmien - den skal hun bruge det næste lange stykke tid på at nyde. Men det er også den eneste faste plan, hun har.

LÆS OGSÅ: Lucca afslører barsk fortid

- Jeg skal bare have det sjovt og gøre, hvad jeg har lyst til. Hvis jeg har lyst til at skrive en sang eller har lyst til at arbejde med en producer, så gør jeg det. Jeg prøver mig lidt frem, jeg har jo aldrig været i det her før, så jeg ved ikke helt, hvad jeg laver, siger 'X Factor'-vinderen om fremtiden.

LÆS OGSÅ: LISTE: ‘X Factor’-vindere gennem tiden

Tredje gang var lykkens gang, da Nanna fredag blev den vindende dommer i 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni
Tredje gang var lykkens gang, da Nanna fredag blev den vindende dommer i 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni

Præmien er en pladekontrakt med Universal Music Group, et møde med ‘X Factor’-legenden Simon Cowell, en tur til London med et skræddersyet workshop og udstyr til et professionelt hjemmestudie.

Men mest af alt er Solveig bare glad for, at hun fik lov til at være med helt til sidste minut.

LÆS OGSÅ: Her er alle ‘X Factor’-dommerne gennem tiden

-Jeg har fået lov til at synge alle mine sange. Det er 100 procent alle optrædener, der har fyldt. Alt mit fokus har været der, jeg skal bare have nok stemmer, så jeg kan komme videre til næste uge, hvor jeg skal synge den her sang. Det var først fredag aften, at det med at vinde kom til at fylde, men jeg synes, at vi alle fortjente det, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nikoline op til finalen: Jeg er mega ked af det