Sofie Pallesen i mors nissespor: Det bliver i familien

Sofie Pallesen føler sig helt tryg i rollen som nissemoren Gemyse af en særlig grund.

Det er som at se hendes mor, når Sofie Pallesen træder smukt frem i rampelyset som nissemoren Gemyse ved prøverne på den nye juleforestilling 'Nissebanden i Julemandens Land', der spilles på Bakken.

LÆS OGSÅ: Anders Lund Madsen melder ud om barn nummer otte

Forestillingen er bygget over julekalenderen 'Nissebanden i Grønland', og da den blev indspillet for 32 år siden, var Sofie Pallesen med sin mor, Kirsten Peüliche, på arbejde. Men nu har hun altså overtaget rollen, så det bliver i familien.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Sofie Pallesen fortæller om sin rolle i den nye juleforestilling.

– Jeg er opvokset med rollen. Det er meget dejligt, og det er første gang, jeg skal spille en mor-nisse med de gode dyder, hun har, siger den 50-årige skuespiller, hvis far er 'Matador'-skuespilleren Per Pallesen.

LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst’ vender tilbage med store ændringer

Familiært føles det også for forestillingens ophavsmand, skuespiller og instruktør Flemming Jensen, 73 – kendt i rollen som Lunte – at skulle spille sammen med skuespilleren Ann Hjort, 65, der medvirkede i den oprindelige julekalender som Puk. Hun skal dog spille en mindre rolle som Bibliotekaren. Og selvom Flemming Jensen til fuldkommenhed har bevist, at han mestrer at sende smørklatten gennem luften, så den altid lander perfekt på toppen af skålen med risengrød, så er det slut med den rolle for hans vedkommende.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Julie Zangenbergs søn døbt

– Nej, jeg kommer ikke til at savne rollen som Lunte. Jeg er blevet for tyk – selv til den rolle, siger han, der kommer til at spille Fiffig-Jørgensen i julekalender klassikeren, der får premiere søndag.

LÆS OGSÅ: Ninos efter ‘Robinson’-exit : Det var ved at eskalere