Mikkel Kryger hjalp Sofie Linde i gang med tv-karrieren for 12 år siden. (Foto: Lars E. Andreasen)
Mikkel Kryger hjalp Sofie Linde i gang med tv-karrieren for 12 år siden. (Foto: Lars E. Andreasen)
Sofie Linde i det kropsnære outfit, som hun optrådte i under 'X Factor'-finalen i 2018.(Foto: Niels Henrik Dam)
Sofie Linde i det kropsnære outfit, som hun optrådte i under 'X Factor'-finalen i 2018.(Foto: Niels Henrik Dam)
Det er snart to år siden, at Sofie blev gift med Joakim Ingversen ved et surprise-bryllup. (Foto: Peter Hauerbach)
Det er snart to år siden, at Sofie blev gift med Joakim Ingversen ved et surprise-bryllup. (Foto: Peter Hauerbach)
X Factor 2019
Sofie Linde Ingversen
X Factor 2019 Sofie Linde Ingversen
Fødselaren har fået stor ros for sin evne til at håndtere dommerne i 'X Factor'. Især Blachman har hun formået at holde i kort snor. (Foto: Klaus Bo Christensen)
Fødselaren har fået stor ros for sin evne til at håndtere dommerne i 'X Factor'. Især Blachman har hun formået at holde i kort snor. (Foto: Klaus Bo Christensen)

Sofie Linde droppede drømmen: Jeg er ikke bange for min alder

Den skønne tv-vært fylder i dag 30 år.

Når Sofie Linde er vært i 'X Factor', minder hun mest af alt om et festfyrværkeri. Kjolernes vildskab matcher fint hendes farvestrålende væsen.

Hun er ikke skåret over en fotomodel-skabelon, men har lidt runde former og udstråler charme og varme. Og da hun under 'X Factor'-finalen i 2018, kort efter fødslen af datteren Trine, sprang ud i en lyserød dragt og viste dellerne frem efter graviditeten, var det hendes egen idé til en provokerende optræden.

– Jeg havde lige født, og folk syntes, jeg bar kjoler, der virkede lidt store i det. Men jeg klæder mig ikke på for at se tynd ud, men for at det skal være vildt. Jeg gider ikke ligne de andre, siger Sofie Linde, der i dag runder 30 år.

– Jeg er ikke bange for min alder. Jeg har sgu gjort det meget godt, og der er ikke rigtig noget, jeg fortryder, forklarer Sofie Linde.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne

Drømte ikke om at blive tv-vært

Som 18-årig blev hun ansat af DR for at blive vært på 'Cirkus Summarum' sammen med Mikkel Kryger.

– Jeg drømte ikke om, at jeg nogensinde skulle blive tv-vært. Det var en appelsin, der faldt ned i min turban. Mikkel tog mig under sine vinger og lærte mig rigtigt meget, fortæller hun videre om starten på tv-karrieren.

– Oprindeligt var det meningen, jeg skulle optages på lægestudiet ligesom mine forældre, der begge er læger. Men sådan blev det ikke og heldigvis for det. Jeg ville nok være gået op i limningen, hvis jeg skulle have studeret i ti lange år, mener den kulørte 'X Factor'-værtinde fra Odder.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde siger stop: Træt af at blive misbrugt

I 2016 kom hun til 'X Factor'.

– Det er faktisk svært at være tv-vært. At kunne slappe af i det. Produceren taler i min øresnegl samtidig med, at jeg skal følge med i, hvad dommerne siger og gør. Og så skal du smile og sige dine replikker. Men jeg er rolig i det og formår at nyde det, fordi jeg har arbejdet stille og roligt med det, siden jeg var teenager.

Se flere billeder af Sofie Linde i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde glæder sig: Nummer to er på vej