Sofie frygtede at skulle gøre et dyr fortræd

Heldigvis blev det ikke den blonde Aarhus-pige, som skulle besteemme kalvens skæbne.

I aftes fik første afsnit af 'Fristet' for alvor de danske sind i kog. En kalv blev skudt til fordel for penge til det fattige hold.

Det hele blev hurtigt for meget for den kønne pige, som langt fra har haft god tid til at tænke over, om hun skulle lade sig inspirere af storesøster Julie, kendt fra 'For lækker til love', i forbindelse med sin tv-optræden.

Sofie var meget berørt, da kalven skulle aflives. (Foto: Per Joe, Realityportalen)
Sofie var meget berørt, da kalven skulle aflives. (Foto: Per Joe, Realityportalen)

-Jeg havde kun fem dages varsel, så jeg nåede ikke rigtig at forberede mig på noget. Min største frygt var at skulle gøre dyr fortræd, fortæller Sofie, der af samme grund var synligt berørt af Joannas aflivning af en kalv.

LÆS OGSÅ: Joanna: Derfor skød jeg kalven

Kold luft

Seere af 'For lækker til Love' vil allerede vide, at Sofie og Julie kommer fra et hjem med klaver, og derfor satte holdinddelingen i 'Fristet' også gang i Sofies tanker.

-Der var en del kold luft mellem holdene. Jeg var selvfølgelig glad for privilegierne, men det var sådan lidt mærkeligt at få serveret mad af de andre, funderer Sofie, men understreger samtidig:

-Mit liv har ikke bare været en dans på roser. Jeg har kæmpet for tingene og også tacklet de problemer, der har været i min familie, siger hun og fortsætter:

-Jeg meldte mig ikke på grund af, at min søster har været med i reality-tv, men fordi jeg synes, det er fedt, at programmet prøver ens grænser af, siger Sofie til slut.

LÆS OGSÅ: Seerne raser over 'Fristet'

Se med i aften, når deltagerne atter bliver sat over for en ubehagelig udfordring. Det er klokken 22.00 på TV3.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.