Søren Sko ramt af sorg: Jeg har mistet min lille pige

'Toppen af Poppen'-deltageren gennemlevede tidligere i år et sandt mareridt.

Da Søren Sko i april tog til Møn for at optage 'Toppen af Poppen', lå hans niece Mathilde alvorligt syg med en kræftsygdom. Som lille pige var hun hans inspiration til sangen 'Dolphin Girl', så da Silas Bjerregaard gav sin meget personlige version af den som åbning af programmet, blev Søren Sko dybt rørt.

LÆS OGSÅ: Så meget tjener Lise og Michael på ‘Nybygger’-huset

LÆS OGSÅ: TV 2 løfter sløret for store ændringer i ‘Vild med dans’

Mathilde var født med en alvorlig hjerneskade, der gjorde, at der blev ophobet vand i hjernen, som skulle fjernes via dræn. Hun trodsede lægernes hårde odds og holdt fast i livet. Og indtil det sidste fulgte hun med i alt.

- Mathilde, som min sang handler om, døde i juni. Så det er trist. Hun var et handicappet barn, og hun skulle måske have levet 14 dage efter fødslen, men hun nåede at blive 28 år, fortæller Søren Sko til HER&NU.

JUHU! Her er premieredatoen på ‘Landmand søger kærlighed’

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Populær realityserie vender ENDELIG tilbage!

Den sidste tid var sygdommen svær

Selvom det har været en svær tid, forsøger Søren at se positivt på situationen:

- Hun vidste ikke, hvad der kom. Hun forsvandt bare stille og roligt. Hun døde af kræft. Hvor trist det end er, og hvor fantastisk en lille person hun end var, så vælger jeg at se positivt på det. Hun er kommet op i himlen til sin mor, siger sangeren, der også mistede sin søster Helle, der var mor til Mathilde, til kræft for 10 år siden.

LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne fundet død

LÆS OGSÅ: Sarah Louise afslører: Derfor er jeg med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’

Udover at blive sendt følelsesmæssigt til tælling allerede på førstedagen af 'Toppen af Poppen', var det også rent professionelt noget af en udfordring for den 55-årige sanger.

- Vi optog i ni dage, men jeg brugte rigtig lang tid på at forberede mig. Det var noget af en opgave at lave helt optimale udgave af de seks andres sange. Der skulle arrangeres og øves med bandet. Men det var virkelig fedt. Det skulle bare sidde der live. Man har jo kun ét skud i bøssen, når det bliver optaget. Så at komme ind til kernen i de andres sange og gøre dem til mine, det var den sande udfordring, siger Søren, der måtte undvære sin Sko/Torp-makker Palle Torp.

- Vi talte selvfølgelig om det. Og Palle synes det er fedt, at jeg er med. Han er ikke sådan en linselus. Han har det fint nok med, at det er mig, der gør det. Og hvad der er godt for mig, er godt for Sko/Torp, så det gav helt sig selv, siger Søren Sko og griner hjerteligt.

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

LÆS OGSÅ: Populær YouTuber og tv-stjerne springer ud

Gifter sig igen

Søren Sko har dog også noget at glæde sig over, da han har fundet lykken igen. I 2016 blev han skilt fra gymnasiekæresten Henriette, som han har to voksne sønner med. Sidste sommer friede han til sin nye kæreste, yogainstruktøren Malene Bak Frederiksen, og nu skal de giftes.

- Min kommende brud er et organisatorisk supertalent. Så det styrer hun med hård hånd. Jeg glæder mig helt vildt, siger han og smiler bredt.

- Vi er lige kommet hjem fra en måned i Spanien, så bryllupsrejsen gemmer vi til en anden gang. Vi har ikke tid. Vi må se til næste år, fortæller Søren og afslører, at parret drømmer om en tur til Bali.

LÆS OGSÅ: Amalie i nyt projekt: Det er knald eller fald for mig

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er ‘Vild med dans’-parrene