(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)

Søren Ryge i modvind: Beskyldt for at lyve

Søren Ryge er kommet galt afsted med sin klumme i Politiken.

Søren Ryges erindringer om en tur til frisøren for 30 år siden, har bragt den 77- årige havemand på kollisionskurs med to aarhusianske frisører. I sin sædvanligvis fredelige klumme i Politiken ville Ryge fortælle om sit forhold til at blive klippet, men kom galt afsted, da han skrev, at frisøren, som han identificerede som ”Per”, kærligt rørte hans hånd og klappede hans lår.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kwamie Liv fortæller om den nye sæson af ‘X Factor’...

Politiken beklagede klummen overfor frisøren Per Knudsen, der siden 1975 har drevet ”Hos Per” i Aarhus. Han havde kontaktet dem for at klage, da det dels ikke var ham, der havde klippet Søren Ryge og dels at korrigere, at den frisør, der rent faktisk klippede Ryge i hans salon i 1989, Alexander Harholt, skulle have gjort tilnærmelser.

SE MED: Nu kan du følge Geggo og Cengiz i nyt projekt

Per Knudsen siger til Din Avis Aarhus, at han egentlig er ligeglad med, hvad Ryge tror om hans seksuelle observans.

– Men jeg er ikke sikker på, at min kone, tre voksne børn og mine børnebørn synes, det er så sjovt. Jeg er mere hetero end de fleste. Jeg er 71 år, og mange mandlige frisører fra min generation er hetero, siger Knudsen, der dog er vred over, at klummen generelt gør grin med frisørfaget.

LÆS OGSÅ: WOW: Så lidt vejer Amalie

– At Søren Ryge gør en dyd ud af at være usoigneret og lugte af mølkugler og sur pibe, er hans valg og helt fint, men det giver ham ikke ret til at latterliggøre folk, der gør en dyd ud af at pleje deres forfængelighed, siger Per Knudsen til lokalavisen.

Alexander Harholt afviser også forløbet overfor Ekstra Bladet.

– Jeg kan huske det hele. Han lugtede af pibe, og vi sad ikke ovre i sofaen, som han beskriver, siger Harholt, der nu driver sin egen salon, Coiffure Alexander.

LÆS OGSÅ: ‘Løvens Hule’-investor i tragisk ulykke: Indlagt flere måneder

Efter miseren har Søren Ryge givet Per Knudsen en undskyldning. Han afviser at være homofob og forstår ikke, hvorfor Politiken beklagede hans klumme.

– Jeg tænker, at det havde de ikke behøvet at gøre efter min mening, for jeg har skrevet med Per om det. Men det er ikke noget, jeg bestemmer. Jeg har fornærmet Per, og det har jeg sagt undskyld for mange gange. Det er fuldstændig blæst op. Totalt, siger Søren Ryge til TV 2 Østjylland.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører svimlende husleje

Det skrev Ryge

– Lidt efter kom en smuk og venlig mand hen til mig, hilste overstrømmende og satte sig ved siden af mig. ”Jeg hedder Per, og nu skal vi snakke om, hvilken frisure du vil have”, sagde han. Og så bladrede vi i diverse farvestrålende blade med hundreder af smukke mænd, mens Per rykkede nærmere og nærmere, til sidst helt tæt, og jeg blev både rådvild og lidt forlegen, for han rørte kærligt min hånd og klappede mit lår, og den slags havde jeg altså aldrig oplevet før. Jeg blev klippet af Per.

LÆS OGSÅ: Lisbeth og Ralf kæmper for børnene: Har vundet første runde