SØD VIDEO: 'De unge mødre'-søn har kridtet danseskoene

Der er i hvert fald én, der er klar til at danse rundt om juletræet i år.

Når der om få dage skal danses om juletræet er der i hvert fald en, der er helt klar til det. Den tidligere 'De unge mødre'-deltager Sine Josephsens søn Oliver er nemlig tyvstartet lidt til et dansearrangement på sin skole, hvor der stod vals på programmet.

- Han har på et tidspunkt ønsket at ville gå til dans, men det var en lidt anden genre. Ikke desto mindre, så var han simpelthen stolt og i det højeste humør både før og efter hans optræden, fortæller Sine til Realityportalen.dk. Og efterfølgende var sønnen også tilfreds.

- Han synes, det gik super godt og havde været rigtig sjovt. I starten var han lidt flov over at skulle snakke om, at han skulle danse - måske også fordi det var med en pige - men det fik vi hurtigt gjort noget ved. Aftenen inden han skulle optræde, fik jeg endda lov til at lære trinene og øve lidt med ham.

LÆS OGSÅ: Ung mor består med topkarakter: Nu skal jeg læse jura

Stolt mor

Men det var ikke kun den syv-årige dreng, der var godt tilfreds før, under og efter danseopvisningen. Også Sine var noget stolt over at se sin søn give den gas på dansegulvet.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var en helt speciel oplevelse at se sin søn på syv år danse vals. Jeg er sikker på, at mit smil aldrig har været større, fortæller den unge mor til Realityportalen.

Herunder kan du se et klip fra Olivers dans, og så kan du se flere billeder af Sine og Oliver i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor jubler: Jeg har fundet kærligheden

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.