Smukke' Bagedyst'-Ditte fik sin Marck

Den smukke kagekone lyste hele kirken op i sin smukke brudekjole.

Der var ikke noget at sige til, at 'Den store bagedyst'-deltager Ditte Julie Jensens smil lyste hele teltet op, da hun skar sit livs kage for. Iført en funklende prinsessekjole fra Lasse Spangenberg og toptrimmet efter at have knoklet fire kilo og 26 cm af hos Gustav på otte uger op til brylluppet, stod Ditte knivskarpt, da hun og Marck skar bryllupskagen for hjemme hos dem selv.

LÆS OGSÅ: Kagedronningen tæller kalorier

– Den smager SÅ godt, jublede Ditte, da Marck kærligt serverede sin nygifte hustru en bid af hendes mesterværk. Et par timer før havde parret sagt ja til hinden i Tårnby kirke på Amager foran familie og venner, og både Ditte og Marck var meget rørte, da de kom ud af kirken.

– Jeg har slet ikke fattet det endnu, at vi nu endelig er blevet gift. Det er jo en drøm, jeg har haft i mange år, og især som voksen kvinde. Det er en ret surrealistisk oplevelse, at vi lige har sagt” ja”, sagde Ditte, 30, og kiggede kærligt på Marck, 30, der var helt ærlig om sine følelser.

– Jeg prøvede at spille cool, men da Ditte kom ind i kirken, så kom der altså vand i øjnene, der klippede filmen for mig. Hun er jo helt fantastisk smuk i den kjole, og den er SÅ meget Ditte, sagde Marck og kyssede Ditte igen.

LÆS OGSÅ: 'Den store bagedyst'-Ditte droppede kontakt med tidligere 'Bagedyst'-vinder

Efter vielsen var Pernille fra 'Den store bagedyst' chauffør i hendes fine Morris Minor, som var pyntet flot som brudekaret, og hun kørte det nygifte par en tur ud i skoven med bobler og forfriskninger, mens gæsterne kørte hjem til Ditte og Marck, hvor der var rejst et kæmpe telt i haven til sommerfest.

Små 60 mennesker var inviteret til havefest med levende musik, bobler og en superlækker menu i et overdådigt festpyntet telt, og på trods af den konstante silende regn, så var humøret helt i top hos bryllupsgæsterne og det lykkelige brudepar, da HER&NU forlod bryllupsreceptionen.

LÆS OGSÅ: Husker du? Da Numse-Rasmus havde sex med en kage

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.