SMUGKIG: Bodil i krig

Optagelserne til ‘Hvidsten Gruppen 2’ er i gang, og Bodil Jørgensen spiller rollen som kroværtinden Gudrun Fiil.

Af Kenth G. Madsen - 9. maj 2021 kl. 13:58

Bodil Jørgensen er gået i gang med rollen som kroværtinden Gudrun Fiil. Det kan HER&NU afsløre med disse billeder fra optagelserne af ‘Hvidsten Gruppen 2’, taget ved Hvidsten Kro i Spentrup.

Her holdt modstandsgruppen til med henblik på at gøre livet surt for den tyske besættelsesmagt. Danmarks mest sete film i 2012 solgte dengang 765.000 biografbilletter, og i efterfølgeren med undertitlen ‘De Efterladte’, ses hovedpersonerne Tulle Fiil og hendes søster Gerda Fiil samt deres mor Gudrun Fiil spillet af henholdsvis Marie Bach Hansen, Laura Winther Møller og altså Bodil Jørgensen.

– Vi glæder os meget til optagelserne. Ikke mindst fordi vi faktisk filmer mere her, hvor det skete, end vi gjorde første gang. Vi er i Hvidsten, vi er i Spentrup, og vi er i Randers. Det giver identitet og et løft både for området og for os som filmproducenter. Det er simpelthen en større oplevelse, siger filmens producer Regner Grasten.

LÆS OGSÅ: Bubbers eks raser mod elskerinden: Hun ville have mit liv

Anne-Grethe Bjarup Riis er også filminstruktør på opfølgeren af biografsuccesen fra 2012 (Foto: Niels Henrik Dam)

Marie Bech Hansen måtte under en paraply under optagelserne i Spentrup ved Randers (Foto: Niels Henrik Dam)

– Vi skal blive ved med at forstå og huske og fortælle historien videre, for det er den eneste måde, vi kan bekæmpe det uvæsen, som krig er, har Bodil Jørgensen sagt om sin medvirken i filmen (Foto: Niels Henrik Dam)

LÆS OGSÅ: WOW: Reality-babe på hospitalet efter hundebid

LÆS OGSÅ: Bubbers eks raser mod elskerinden: Hun ville have mit liv

Læs mere om