Janni Ree (Foto: Anthon Unger)
Janni Ree (Foto: Anthon Unger)

Skyldes ikke kun botox: Derfor har Janni Ree ingen rynker

Der er flere hemmeligheder bag Jannis ungdommelige ydre.

Det er ikke til at se på 'Forsidefruer'-baben Janni Ree, at hun den 11. marts fyldte 50 år, og hun har da også snydt en smule for at opnå det resultat. Men hendes ungdommelige udseende skyldes dog ikke udelukkende botox og filler.

- Jeg er heldigvis udstyret med gode gener, så jeg ikke har rynker ned ad kinderne og er endnu ikke ved at falde helt sammen. Men det kan jo komme. Hvis man ser på min mor, så har hun ingen rynker, og hun er 70 år. Min far havde heller ingen rynker, da han døde, fortæller Janni til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Vred ‘Forsidefruer’-Jackie: Jeg orker ikke jeres uacceptable og modbydelige beskeder!

Janni har desuden en uddannelse i hudpleje, da hun tilbage i 1998 uddannede sig til kosmetolog i USA, og lige siden har hun holdt den gode hudplejerutine ved lige.

600 milliliter i brysterne

Men selvfølgelig har reality-baben ikke alene holdt alderstegnene væk ved hjælp af masser af fugt og træning.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’: Sådan har vi det med hinanden uden for programmet

- Alle ved jo, at jeg har fået lavet bryster. Og nu har hele Danmarks befolkning også muligheden for at se, at jeg har fået omrokeret mit fedt. Så mine små sidedeller er røget ned i ballerne. Og ellers har jeg i ansigtet fået noget botox og noget skin booster, som så mange andre, siger hun.

LÆS OGSÅ: Knust ‘Forsidefruer’-Tina: Derfor rammer det mig hårdt

Janni Ree har fået 600 milliliter i brysterne, men ifølge hende selv ser brysterne mindre ud end det, da hun er både høj og bredskuldret. Lige nu er hun meget glad og tilfreds med størrelsen på dem, men det betyder ikke, at de skal se sådan ud for evigt.

LÆS OGSÅ: Forelsket Gunnvør rødmer: Jeg har det rigtig godt

- Det vil ikke genere mig at have små bryster. Jeg synes, små bryster er lige så flotte og frækt som store bryster. Vi må se, om jeg får dem lavet mindre, når jeg bliver ældre. Så jeg ikke sidder på plejehjem med silikonebryster. Det kan også være, jeg vælger at få fedt i dem, ligesom med mine baller.

I videoen herunder svarer Janni blandt andet på, hvad hun har fået lavet ved sig selv.