Skuffet Ulrik efter exit: Jeg skulle have været klogere!

Den sidste dødskamp inden sammenlægningen blev endestationen for Ulrik.

Ulrik meldte sig til 'Robinson Ekspeditionen' for at gå hele vejen, men det ligger nu fast, at det ikke kommer til at ske. Aftenens afsnit blev nemlig endestationen for hans eventyr, da han tabte en dødskamp til Türker. Og det er et exit, der skuffer 'Robinson'-deltageren.

- Jeg har det da ad helvedes til. Det var jo ikke planen, at det skulle ske sådan. Jeg havde på intet tidspunkt lagt skjul på, at jeg kun var med for at vinde, så jeg blev da frustreret, da jeg røg ud, og jeg blev selvfølgelig også voldsomt berørt. Når det endelig skulle være, så var det fint nok, at det var i en dødskamp, men jeg er stadig træt af det, siger Ulrik, der ærgrer sig over, at han ikke spillede klogere.

- Jeg fortryder lidt, at jeg tog den dødskamp. Jeg burde have sagt til mig selv, at den simpelthen var for vigtig så tæt på sammenlægningen, og den var jo ikke gratis, som de forrige havde været. Her røg man ud, mens man i dem kun fik en ekstra stemme på sig - det kunne man have kæmpet eller snakket sig ud af. Jeg skulle have spillet klogere her, slår han fast.

SE BILLEDET: Sådan så ‘Robinson’-Sasha ud som mand

LÆS OGSÅ: Stort drama efter ‘Robinson’-skænderi: Jeg har søgt polititilhold!

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da 'De unge mødre'-deltageren Camilla Framnes blev opereret.

LÆS OGSÅ: Gravid Anne Gadegaard: Jeg har grædt, grædt og grædt

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Hun afløser Sarah Louise i ‘Forsidefruer’

Havde gået hele vejen

Ulriks exit kom i den sidste dødskamp inden sammenlægningen mellem de to hold, og det er i den grad noget, som han ærgrer sig over.

- Det er meget stramt at ryge så tæt på sammenlægningen, for jeg tror, jeg havde været god der, siger Ulrik og peger blandt andet på sin alsidighed og taktiske snilde, som kvaliteter, der kunne have ført ham langt.

- Hånden på hjertet, så havde jeg stået i finalen blandt de sidste tre, hvis ikke jeg var røget ud her.

Ulrik slår fast, at han var rigtig glad for eventyret, og hvis han får muligheden igen, så rejser han af sted uden at tøve.

LÆS OGSÅ: Stemt ud af ‘Robinson’: Nu venter et nyt, stort eventyr

LÆS OGSÅ: Sendt ud efter smertehelvede: Sådan går det ‘Robinson’-Teis i dag