SJOVT: Så stor er Bo fra ‘Klovn’ blevet

Marcuz Jess Petersen blev landskendt, da han spillede Bo i 'Klovn the movie'. I dag er Marcuz Jess Petersen 22 år.

Optagelserne til endnu en 'Klovn'-serie er i fuld gang, og på skuespillernes Instagram-profiler kan man i ny og næ få et lille smugkig på nogle af optagelserne. Blandt andet kan man hos både Casper Christensen og Marcuz Jess Petersen, der spillede Bo i 'Klovn the movie', se et glædeligt gensyn.

- Jeg glæder mig vanvittig meget til at vise jer, hvad vi render rundt og laver, skriver skuespiller Marcuz Jess Petersen på sin Instagram og laver referencer til 'Klovn' med emojis.

LÆS OGSÅ: Ung mor gravid: Bliver alenemor til tre

Marcuz var kun 11 år, da han i 2010 blev landskendt som Franks nevø Bo i den første og meget succesfulde film 'Klovn the movie'. Det var Marcuz' farbror, der tilfældigvis så annoncen i avisen, hvor de søgte en dreng til 'Klovn'. Marcuz var til casting sammen med over 600 drenge i 12-14 års alderen, som mødte op i filmbyen i Hvidovre for at prøve rollen som Bo.

'Klovn the movie' var på alle måder tåkrummende fra start til slut. I dag er Marcuz 22 år, og det er svært at kende den lille dreng, der var med Casper og Frank på kanotur i 2010.

LÆS OGSÅ: Efter kun et år: Casper Christensen sælger palævillaen

LÆS OGSÅ: Solveig afslører næste step efter 'X Factor'-sejr

Den nye 'Klovn'-serie bliver den ottende i rækken, og 'Klovn'-skaberne Frank Hvam og Casper Christensen regner med, at den bliver den sidste i rækken.

– Med en sæson 8 er vi også stille og roligt gået i gang med at lukke serieuniverset. Vi satser på at gøre det med manér, fortalte Frank, da den nye sæson blev offentliggjort.

Den ottende sæson af ‘Klovn’ får premiere til sommer på TV 2 Play og kommer til at bestå af otte afsnit.

LÆS OGSÅ: Her er de nominerede til ZULU Awards