Siri fra 'Siri - en prinsesse gi'r aldrig op' (Foto: DR)
Siri fra 'Siri - en prinsesse gi'r aldrig op' (Foto: DR)

Siri måtte opgive drømmejobbet: Men nu kan hun igen juble

Siri kunne ikke kombinere pladsen i klinikken med sin kontanthjælp og måtte derfor stoppe. Men nu tilsmiler lykken hende igen.

Det hele begyndte så småt at køre på skinner for Siri Køster i andet afsnit af hendes serie på DR3, 'Siri - en prinsesse gi'r aldrig op', hvor hun både fik sin egen lejlighed og også fik plads i en skønhedsklinik, hvor hun så småt kunne starte op som selvstændig. Det ændrede sig dog hurtigt i seriens tredje program, som du kan se snigpremiere på lige her.

Her blev Siri tvunget til at stoppe på klinikken, da det ikke kunne kombineres med kontanthjælpen, og hun gik i stedet i gang med at kigge på mulige uddannelser. Det var dog umiddelbart heller ikke lykken for realitydeltageren, der havde svært ved at finde rundt i hele systemet. Men nu kan hun glæde sig igen. Hun har nemlig fået job fra 1. december.

- Jeg er blevet ansat som negletekniker i en rigtig flot frisørsalon i København. Så jeg starter med en måned i praktik, og så kommer jeg i løntilskud efter, da jeg jo stadig er i kontanthjælpssystemet, afslører en lykkelig Siri over for Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Prinsesse fra Blokken’ alvorligt til skade

Et skridt ud af systemet

I programmet har Siri flere gange fortalt, at hun kæmper med ADHD og borderline og har det svært med autoriteter, og derfor er det ikke helt nemt for hende at have et arbejde. Derfor betyder det også meget for hende, at hun kan tage det stille og roligt i det nye job.

- Til at starte med er jeg der kun deltid, da jeg stadig kæmper med mine diagnoser. Så jeg er rigtig glad for, at jeg kan tage det i mit eget tempo, og så er jeg nok snart klar til fuld tid senere hen, siger Siri, der glæder sig til første arbejdsdag.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at starte. Ord kan ikke beskrive det. Det et lille skridt på vej ud af det her system, så det giver mig håb for fremtiden.

I DR3-programmet har Siri aldrig lagt skjul på, at hendes mål i fremtiden er at drive sin egen forretning. Det er det stadig, selv om hun i øjeblikket tager små skridt mod det.

- Godt nok er det her ikke som selvstændig, da jeg jo bliver ansat. Det bliver en omvæltning, men jeg er sikker på, at jeg nok skal blive selvstændig i fremtiden, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Nu kan du blive ligesom ‘Prinsesserne fra blokken’

Enormt angstprovokerende

Siri bragede sammen med resten af 'Prinsesser fra blokken'-deltagerne ind på realityscenen for et års tid siden, og i de seneste uger har DR3-seerne altså igen fået mulighed for at følge med i hendes liv. Og det har ikke været helt uden nerver for Siri, der pludselig skulle være den helt store hovedperson.

- Puha, det har været enormt angstprovokerende. Da jeg sagde ja til programmet, kørte mit liv på skinner, og midt i optagelserne fik jeg mit liv vendt op og ned, og lige pludselig stod jeg i mit livs krise med et tv hold i hælene.

- Det havde jeg meget svært ved at håndtere, men heldigvis har jeg den bedste tilrettelægger, der har været der hele vejen igennem, og som jeg altid kan skrive eller ringe til, hvis angsten tager over, siger Siri.

LÆS OGSÅ: ‘Prinsesser fra Blokken’ svinet til: Nu svarer de igen

Hun er derfor endt med at blive godt tilfreds med serien, der afsluttes i næste uge.

- Det har både været sjovt, grænseoverskridende og en kæmpe ære og oplevelse. Jeg er meget beæret over, at de vil lave et program kun om mig, og jeg synes, det er blevet en rigtig god serie, slår hun fast.

Og Siri kan glæde sig over, at det også er holdningen hos langt de fleste af dem, hun bliver kontaktet af.

LÆS OGSÅ: 16-årig prinsesse fra blokken har scoret reality-hunk

- Reaktioner har jeg fået mange af. Jeg har fået nogle enkelte negative reaktioner, men sådan vil det altid være. Til gengæld modtager jeg rigtig mange søde beskeder med ros, og at det hjælper dem med deres diagnoser og så videre, og det varmer sgu mit hjerte.

- Jeg bliver helt rørt over alle de søde beskeder, så dem gemmer jeg ti,l hvis jeg har en regnvejrsdag. Og min familie og venner er stolte af mig og programmet, og det er det, der er vigtigst for mig, siger Siri og lover, at hun nok skal svare alle - også selv om det nok tager lidt tid.

Du kan se de tre første afsnit af 'Siri - en prinsesse gi'r aldrig op' her.

LÆS OGSÅ: Derfor er ‘Prinsesser fra Blokken’ blevet DRs største succes