Numse-Rasmus: -Reality sucks

Rasmus fra ’Singleliv’ er ikke specielt stor fan af reality-tv og kan generelt bare bedre lide "virkeligheds-fjernsyn"

Nogle vil måske kalde ’Singleliv’ for reality, selv kalder Kanal4 det for dokumentar, men Rasmus fra ’Singleliv’ kalder det for reportage – hvis det havde været reality, så var det nemlig ikke sikkert, at den numseglade charmør havde sagt ja til at være med.

-Reportage og reality er vidt forskellige ting. Reality sucks fuldstændig. Man udstiller sig selv på en anden måde. En måde, som slet ikke er mig, fortæller Numse-Rasmus.

LÆS OGSÅ: 'Singleliv' er selvudvikling

Kan bedre lide folk i virkeligheden

Han går selv meget op i ærlighed, når han toner frem på skærmen. Her er det den sande Rasmus, man møder, fortæller han, og det er efter Ramsus’ mening ikke altid tilfældet i reality-tv.

-Jeg kender mange af dem, der er med i programmerne. Men jeg synes bedre om menneskerne i virkeligheden, end de menneskerne man ser i programmerne, siger han.

Vil gerne tæskes på tv

Og faktisk så ser han slet ikke reality-tv længere. Han har mistet interessen for det, og hvis han selv skulle deltage i andre programmer end ’Singleliv’, så skulle det være noget med action og oplevelse i.

-Jeg kunne godt tænke mig at være med i ’Tæsk en kendt’ eller ’Fear factor’, hvis det nogensinde bliver genoptaget, slutter han.

For Rasmus handler deltagelsen i ’Singleliv’ om at udvikle sig selv og bryde grænser, så man står ved hvem man er. Læs mere om det her.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus: -Jeg er liderlig

Se mere til Rasmus og de andre singler i ’Singleliv’ på kanal4