Simon Jul efter 'Vild med dans'-exit: Vil savne timerne i kælderen med Claudia

Simon Jul tager sit exit med oprejst pande, men han vil savne dansetimerne med partneren Claudia Rex.

Det blev desværre et farvel til Simon Jul og Claudia Rex i aftenens udgave af 'Vild med dans'. Efter en omdans med svømmeren Mie Ø. Nielsen og Mads Vad, stod det klart, at radioværten havde danset sin sidste dans i programmet.

- Man går ind i showet på nogle præmisser. Og én af præmisserne er jo, at nogen skal ud. Og vi røg ud i aften. Den præmis har jeg været med på fra starten. Jeg synes, at det er ærgerligt, for det har været rigtig sjovt. Og jeg kommer til at savne mine fire timer i kælderen med Claudia. Men vi skal helt sikkert mødes uden stramme sko, sagde Simon Jul umiddelbart efter afgørelsen fredag aften.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel og storebror David til ‘Vild med dans’: Her er vores favoritter

Tidligere har Simon Jul udtalt til TV 2, at han primært deltog i 'Vild med dans' for pengenes skyld, og det var særligt et nyt gulv til badeværelset, han gik benhårdt efter at danse sig til.

- Det går rigtig godt med badeværelsesgulvet, og det er heldigvis blevet færdigt. Nu er det blevet betalt, så nu kan jeg sætte mig hjem på det og nyde, at der er varme i, sagde han.

LÆS OGSÅ: Er du til ‘Vild med dans’? Her er 8 film du kan se, mens du venter

Men det nye badeværelsesgulv er ikke det eneste, Simon tager med sig fra sin deltagelse i programmet.

- På det personlige plan tager jeg en ny veninde med. Og det der med at få nye, gode folk omkring sig i en alder af 40, det tror jeg ikke sker for særligt mange. Og det har været den ubetinget største gave; at få frk. Rex ind i mit liv på rigtig, rigtig mange gode punkter. Hun er et fantastisk menneske. Så dér har jeg vundet. At vi så ikke kom videre i 'Vild med dans', det går nok det hele. Vi lever nok en dag endnu, sagde han.

LÆS OGSÅ: Jokeren ude af ‘Vild med dans’: Jeg har haft en depression

Nu skal Simon tilbage til hverdagen, eller dét han selv kalder for 'den samme gamle jumba-jumba', og der er særligt to ting, han glæder sig ekstra meget til.

- Jeg vil gerne bruge de timer, jeg har brugt på at danse, på at sove. For der er jo et radioprogram, en slagterbutik og en bondegård, der også skal passes. De sidste par uger vil jeg da godt indrømme, at søvnfrekvensen har været mellem tre og fire timer pr. døgn., Og det er jo ikke godt for nogen. Og så glæder jeg mig helt afsindigt til at være lidt hjemme sammen med min kæreste igen, sagde han.

'Vild med dans' løber over skærmen igen næste fredag klokken 20.00 på TV 2, men desværre uden Simon Jul og Claudia Rex.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-Julia Sofia: Jeg har for travlt til en kæreste

LÆS OGSÅ: Lucas Hansen tilbage i ‘Vild med dans’: Dem hepper jeg på