Silas og Nicolai: Kærligheden startede for ti år siden - Her & Nu

Silas og Nicolai: Kærligheden startede for ti år siden

Selvom Silas og Nicolai kun har dannet par i to år, så startede romantikken allerede for ti år siden.

Af Rikke Lynge - 6. januar 2020 kl. 09:01

Silas Holst har fået en stor plads hos mange danske hjerter, efter at han i seneste ‘Vild med dans’ dansede med skuespilleren Jakob Fauerby, men den største plads er hos den tidligere ‘Paradise’-deltager Nicolai Schwartz. De to kunne den 24. december fejre to års dag, men faktisk blomstrede romantikken blandt de to allerede for ti år siden, det fortæller Nicolai til Realityportalen.
– Vi mødte hinanden første gang for 10 år siden. Jeg var lige kommet hjem fra Mexico ‘Paradise Hotel’ sæson 6, og Silas lavede ‘Vild med dans’. Vi gik tilfældigt forbi hinanden på Strøget, hvor vi begge vendte os efter hinanden. Det var som kærlighed ved første blik. Vi skrev lidt sammen, men mere skete der ikke. Vi havde begge travlt med hver vores projekt og var unge. Der skulle gå 10 år, før vi fik kontakt igen.
LÆS OGSÅ: Silas tager særligt skridt med kæresten: Det er store sager
LÆS OGSÅ: Nicolai bliver far uden Silas: Det sker snart
Ifølge Nicolai passede tidspunktet perfekt, da de begge var blevet singler, og de var et andet sted i deres liv.
– Vi var blevet voksne. Da jeg mødte Silas igen, fik jeg samme følelse, som den jeg havde 10 år tidligere. Jeg tænkte dengang, han skal nok blive min, og det blev han.
LÆS OGSÅ: Silas og Jakob: Sådan føles det at skrive danmarkshistorie
Den 24. december fejrede det skønne par 2-års dag i ens julesweater, og ifølge Nicolai kan han ikke bede om mere.
– Jeg har aldrig været mere glad og lykkelig. Silas er det bedste, der er sket for mig. Jeg elsker ham og er såååå stolt af ham, afslutter Nicolai.
LÆS OGSÅ: Sazeline vender tilbage med nye planer