Silas løfter sløret for en anderledes juleaften: Det bliver ret magisk

Silas Holsts juleaften i år bliver en kæmpe kontrast til sidste år, og det er med god grund, at 'Vild med dans'-stjernen glæder sig lidt ekstra til den 24. december.

Silas Holst bruger for tiden det meste af sin energi på Det Ny Teater, hvor han er startet prøver på musicalen 'Kinky Boots', der får premiere i februar. Men fra den 24. december og frem til den 26. er der dømt juleferie.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Silas og Lise fortæller om 'Vild med dans'... 

LÆS OGSÅ: Kongelig familieforøgelse

Den skydes i gang med at fejre jul, og sidste år var der på mange både lagt en dæmper på festlighederne.

Men sådan bliver det ikke denne juleaften.

- I år er det fede år, hvor alle kommer til os. Hver andet år er vi jo lidt spredt. Men i år er det fede år, og det bliver helt vidunderligt efter sidste års restriktioner, fortæller 38-årige Silas Holst.

LÆS OGSÅ: 'Badehotellet' er tilbage: Her er datoen

Gin og tonics og flæskesteg

Tilbage i foråret flyttede han og hans forlovede, Nikolai Schwartz, ind i et stort, nyt hus i Brønshøj. Silas' eks, Johannes Nymark, og hans kæreste, Jeppe Christoffersen, samt Louiose Mahnkopf, der er mor til Silas og Johannes' to børn, Maggie My og Bob Jones, flyttede også med.

Der er altså nok af gæster at invitere, og i år bliver de 18 mennesker i regnbue-hjemmet hos Silas, hvor både Silas, Johannes og Louises familie kommer og holder juleaften.

LÆS OGSÅ: Familiens rørende farvel: Sådan døde Lars Høgh

- Det bliver perfekt, og det bliver første jul i vores nye hus. Jeg glæder mig helt sindssygt meget til jul i år, siger 'Vild med dans'- og musical-stjernen og tilføjer:

- Det bliver noget med et langbord og en masse gin og tonics. Og så en flæskesteg og en masse gaver og julesange. Det bliver ret magisk, tror jeg.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang indrømmer: Jeg var Københavns største tease