Silas Holst: Vi vil have flere børn

Silas, Johannes og Louise vil meget gerne udvide regnbuefamilien.

I september sidste år blev Silas Holst far til datteren Maggie My. Maggie My har bragt fantastisk glæde i regnbuefamilien, som bestemt ikke afviser, at de gerne vil have flere børn sammen.

- Vi snakker om det, men vi er ikke gået i gang. Vi tænkte, at vi lige ville nyde Maggie først, men vi vil da helt sikkert gerne have søskende til hende. Vi har alle sammen søskende, så jeg tror, at det ville være mærkeligt, hvis Maggie skulle være enebarn. Nu har vi også købt et hus, hvor der i hvert fald er et ekstra børneværelse. Eller to mere, fortæller Silas, som har købt et fire etagers hus i Brønshøj med Louise Mahnkopf og Johannes Nymark.

Karriere og familie kan sagtens kombineres

Med Maggie My i danserens liv har Silas valgt at prioritere datteren frem for et fuldt booket danseliv. Dog mener Silas Holst ikke, at datteren, eller fremtidige børn, er en stopper for karrieren.

- Jeg håber ikke, at det kommer til at betyde noget for min karriere. Jeg er måske blevet bedre til at vælge de der lidt ligegyldige ting fra, som jeg har haft lavet før. Sådan noget som 'Til Middag Hos'. Det er blevet en tidsprioritering. Men det var nok min store frygt, da jeg skulle være far. At enten var man far eller også havde man en karriere, fortæller han og fortsætter:

- Men det er jeg rigtigt glad for, at jeg kan se, at det sagtens kan kombineres, især fordi vi er tre. Jeg kan gå på arbejde med god samvittighed, fordi jeg ved, at Louise eller Johannes har totalt styr på det, fortæller Silas.

LÆS OGSÅ: Ung mor vil steriliseres

Svær titel på datingmarkedet

Louise, som har været veninde med Silas i over fjorten år, har også skulle indstille sig på en ny tilværelse som regnbuemor. En singlemor med hele to fædre kan være en svær titel på datingmarkedet.

- Jeg tror da, at jeg finder en fyr, som er indforstået med, at det er sådan, at min familie er. Men samtidigt kan jeg være mere tilstede, når jeg er på date, da jeg ved, at Maggie er i gode hænder derhjemme. Og så er det ikke en sur eks-kæreste, som man skal skændes med om barnet. Det er derimod mine gode venner, fortæller Louise til Realityportalen.

Medieinteressen er grænseoverskridende

De tre forældre bor sammen i et fire etagers hus i Brønshøj, hvor Silas og Johannes deler kælder og stueetagen, og Louise har så første og anden etage. Selvom det er en alternativ måde at bo på, så er familien sikre på, at det er det bedste valg for alle. Især Maggie My.

- Vi tænker, at vi skal bo sammen i fremtiden også. Der er ingen planer om andet. Vi har trods alt fire etager, så på den måde har vi en lejlighed hver. Så der er plads til privatlivet også, fortæller Louise.

Silas er vant til kameraer og blitzene kameraer, men Louise måtte lige vænne sig til en hverdag med kameraer bag ryggen.

- Det var grænseoverskridende i starten, men vi har haft god mulighed for at sige nej, hvis der var noget, som vi ville have filmet. Jeg håber, at det kan vise andre, at der også er plads til at have en anderledes familie, og at homoer også sagtens kan få børn, afslutter Louise.

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.