Silas Holst og Caroline Fleming støtter hinanden

De to kendisser har begge sent fundet ud af, de led af ADHD.

Af Lykke Buhl - 20. marts 2021 kl. 20:58

Både ‘Vild med dans’-dansedarling Silas Holst og tidligere tv-baronesse Caroline Fleming fandt i en voksen alder ud af, at de led af lidelsen ADHD. Nu har de to kendisser mødtes og udvekslet oplevelser.

– I dag fik jeg, for en af de første gange, mulighed for at drikke kaffe med en anden voksen, der også opdagede sin ADHD i en voksen alder. Nemlig skønne Caroline Fleming! Sikke en fornøjelse. At sidde i selskab med en og kunne tale frit fra leveren uden filter og undskyldninger. Det var fantastisk ikke at føle sig “alene”. Og pludselig mærke at andres hjerner fungerer på samme måde som min. En lettelse og en fornøjelse, skrev Silas Holst på sine sociale medier i onsdags.

Herunder kan du se Silas’ opslag, hvor han takker Caroline Fleming for mødet

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Silasholst (@silasholst)

LÆS OGSÅ: Derfor hedder nogle ‘X Factor’-deltagere deres fulde navne

Her slog Silas Holst også fast, at man ikke må skamme sig, men i stedet skal huske at se på alle de gode ting, som også kan følge med en ADHD-diagnose.

– Jeg skammer mig ikke over det. Tværtimod. For mig er det ligesom en superkraft! Det får mig til at kunne overskue en masse ting på en gang. Hele dagen. Det gør jeg kan jonglere masser af bolde i luften uden at stresse. Mens solen er fremme er det fedt, når solen går ned kommer alt det, man ikke orker. Tankemyldret, de søvnløse nætter og den trætte overarbejdende hjerne. Men det forsvinder igen, når solen står op og mine superkræfter vender tilbage, forklarede Silas, der også understregede, at han ikke er færdig med at forstå sig selv og sin lidelse.

LÆS OGSÅ: AV! Nu langer Janni Ree kraftigt ud efter Tina Lund

Caroline: Jeg kunne ikke have gjort det uden

I slutningen af februar stod Caroline Fleming selv frem og fortalte, at hun havde fundet ud af, hun led af svær ADHD. Forinden var hun blevet ambassadør for ADHD-foreningen, efter hendes og Nicklas Bendtners søn, Nicholas på 10 år, fik konstateret lidelsen.

– 45 år, 5 måneder og 8 dage har det taget mig at finde ud af, at jeg har ADHD. Jeg har haft alt for travlt med at have ADHD til overhovedet at skænke det en tanke, lød det dengang fra den tidligere baronesse.

Herunder kan du se Caroline Fleming med sin søn Nicholas

Caroline Fleming med sønnen Nicholas. (Foto: Peter Hauerbach)

LÆS OGSÅ: WHAT! Elviras kæreste er en gift mand

Hun kan ligesom Silas Holst også se både de gode og de mindre gode sider ved et liv med ADHD.

– Hvis ikke jeg havde ADHD, havde jeg aldrig kunne være alenemor til tre børn, køre et hjem på højt niveau, skrive 6 bøger, lave 74 TV programmer, designet homewear, lavet 21 strømpekollektioner, produceret parfumeserie og samtidig også set verden sammen med mine børn, slog hun fast.