Silas Holst (Foto: Janus Nielsen)
Silas Holst (Foto: Janus Nielsen)

Silas Holst efter jordskælv: Tallerkenerne gled rundt

Musicalstjernen og hans familie mærkede rystelserne i deres ferielejlighed.

 

Det store jordskælv, som natten til fredag ramte to populære dansker-feriedestinationer, den græske ferieø Kos og den tyrkiske feriekyst ved byen Bodrum, kunne også mærkes længere nede ad den tyrkiske kyst, hvor musicalstjernen Silas Holst og hans familie har en ferielejlighed.

Sammen med manden, Johannes Nymark, veninden og mor til familiens to børn, Louise Mahnkopf, er Silas Holst med børnene Maggie My og Bob Jones samt alle tre hold bedsteforældre på ferie i Alanya Demirtaş Merkez. Heldigvis kom ingen noget til, og alle i lejligheden slap med skrækken.

- Vågnede i nat til åbne køleskabe og tallerkner, der gled rundt på hylderne. Men alle her i vores hjem er ok hernede, skrev Silas fredag morgen på de sociale medier. Silas, Johannes og Louise købte penthouselejligheden med fire terrasser og havudsigt i sommeren 2015, og siden har hele familien nydt dejlige ferier dernede sammen.

LÆS OGSÅ: Silas Holst har fået børnene tatoveret

LÆS OGSÅ: Silas Holst holder ferie med datteren

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.